Eleverne lærer hvordan fårene afgræsser digerne og forlandet ved Vadehavet. Eleverne lærer hvordan får græsser og hvordan en drøvtyggermave fordøjer planter. Opgaven passer sammen med de andre opgaver om 'Får ved Vadehavet'.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

Tidevand skyldes at Månen og Jorden trækker i hinanden. Hvis Månen stod stille over Jorden, ville højvandet indtræffe på samme tid hver dag. Tidevandet er med til at forme Vadehavet og marsken.
Eleverne introduceres til tidevand og hvorledes Vadehavet og marsken er blevet dannet.

Flere af strandengens urter kan spises. De har ofte smag af salt, agurk, kål og sennep og kan derfor passe godt ind i det asiatiske køkken.

Tag på tur og pluk forskellige urter som smagsgivere i en nudelsuppe. Husk at have et godt plantekendskab og pluk kun dem du er sikre på. 

Lav nudelsuppen på trangia ude ved Vadehavet, på bål, eller tag urterne med hjem på skolen og lav nudelsuppen i hjemkundskabslokalet.

Kontakt evt. et af besøgsstederne, der tilbyder forløb med madlavning som omdrejningspunkt.

Denne opgave er tænkt som et velsmagende, tværfagligt forløb i fagene natur/teknologi og madkundskab.

Først introduceres eleverne til planten rynket rose, begrebet invasive arter og vadehavets planteliv. Dernæst tager eleverne ud og plukker kronblade fra rynket rose. Hjemme på skolen laver de en drik på kronbladene.

Madlavningsprocessen lægger op til en efterfølgende snak om pH i natur og teknologi.

Eleverne skal med udgangspunkt i en gåtur i nærmiljøet få øjnene op for byggematerialer, deres egenskaber og brug.
Herefter undersøger eleverne, hvordan materialerne er blevet brugt gennem tiden i Vadehavsområdet.

Vadehavet rummer enorme mængder føde til fugle. Derfor stopper 10-15 millioner trækfugle årligt og raster (spiser sig til ny energi) på deres vej til ynglepladser nordpå eller retur til deres overvintring sydpå. Nogle af fuglene bliver også ved Vadehavet og yngler. Disse fugle kaldes ynglefugle, og de har brug for ro til at finde føde og tage sig af deres reder.

Til denne opgave skal I bruge en udstoppet fugl. Helst én der har en række karakteristiske kendetegn, f.eks. en gravand, en gråand (andrik), en stor præstekrave eller en anden art, der har ”lidt at byde på” rent visuelt.

Vadehavet er fyldt med kiselalger, og med denne simple opgave kan I selv lave et fotosynteseforsøg, der tydeligt viser kiselalgernes iltproduktion.

Bunden af fødenettet i Vadehavet er kiselalgerne. Der findes op til 2,5 mio. af dem pr. cm2. De nyder godt af livet på bunden i det lave vand, hvor solen kan skinne på vaden.

Solens lys driver kiselalgernes fotosyntese, hvor de omdanner vand og kuldioxid til ilt og sukker (også kaldet glukose), som de bygger ind i deres celler. Fotosyntesen kan forsimplet skrives således:

Kuldioxid + vand -> sukker + ilt

eller

Eleverne får udleveret tegnepapir, hvor de skal tegne eller påklæbe et billede af deres eget hjem.

• Lad børnene opdage, at bygningerne er forskellige
• Billederne hænges op på en tørresnor med klemmer

Når eleverne skal arbejde med Vadehavet, er det vigtig at kende de ord der bruges til at beskrive det. Der findes opgaver i forskellige sværhedsgrader til at arbejde med begreberne.
Denne aktivitet kan både bruges som introduktion og repetition af Vadehavsord.