I et storylineinspireret forløb, arbejder eleverne med vadehavsøen Langli og livet på øen.
Det historiske perspektiv er i fokus og kilder inddrages og bearbejdes undervejs. 

Vi har taget afsæt i tankerne fra storylinemetoden, som i ”Storylinebogen” af Cæcilie Fankenberg og Erik Håkonsson, Kroghs Forlag defineres som:

'Storylineforløb er tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et central emne, men er fremadskridende som en fortælling – følger en storyline.'

Eleverne laver dobbeltcirkler og brainstormer på ordet "HUS".

Med denne opgave aktiveres forforståelse, og eleverne spores ind på hvad et hus er og hvad det består af.

Gennem tiden har mennesker brugt havet og vandløb som transportveje. Vadehavet har nærmest fungeret som en motorvej, der forbandt Vadehavsegnen med resten af Europa. Fra udskibningssteder langs Vadehavet, blev stude og jydepotter udskibet, og de danske søfolk bragte bl.a. fliser med hjem. De hollandske fliser, der har prydet mange vægge i Vadehavsområdet, kan i dag særligt ses på Vadehavsøerne.

• Hvad var det for en gryde, Jørgen sejlede i? – Det var en jydepotte!
• Hvor mon han sejlede hen? – Han sejlede jo nok til Tyskland eller Holland
• Hvorfor var Jørgen jyde? – Gryderne blev lavet i Jylland – og brugt overalt
• Hvorfor var mandens spand af ler? Jydepotte-gryderne blev lavet af ler!

Eleverne tegner eller maler selv potter og andre ting som pottepigerne lavede, eller laver fliser som Jørgen havde med hjem som ballast.

Undersøg byggematerialer hjemme hos dig selv og sammenlign det med byggerier fra hhv. omkring år 1634 og vikingetiden.

Livet i Tøndermarsken har gennem århundreder været et liv med vand. Tidevand, stormfloder og vinteroversvømmelser har formet både landskab og mennesker.

Tidevand og stormfloder har været afgørende for livsvilkårene i marsken - de har givet muligheder og sat grænser. Marskboerne har udnyttet mulighederne og løbende forsøgt at gøre livsvilkårene endnu bedre. Bl.a. gennem byggeri af diger, værfter, sluser og kanaler.

I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af en sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer.
Eleverne får ved besøget på Museet Ribes Vikinger en forståelse af handlen ved Vadehavet i Vikingetidens Ribe.

Se på historiske kort over Vadehavet. Vadehavets landskab har forandret sig meget siden vikingetiden. På kortene kan man se hvordan mennesket har tilpasset sig landskabets udvikling. 

Opgaven forbereder eleverne til emnet om "mennesket ved Vadehavet - før", og er et vigtigt grundlag for de andre opgaver under emnet.

Ved at arbejde med kortene, får eleverne en forståelse af kortsignatur og lærer at ”se historierne bag kortene”.

Man kan med fordel arbejde med opgaven "Mit Landskab - plus og minus" - efterfølgende.

Få aktiveret elevernes forforståelse for landskab og levevilkår ved Vadehavet gennem samtale og stormflodsfilmen.

Tal om det flade landskab, storm og stormflodsrisiko ved Vadehavet.

Med udgangspunkt i elevernes egen bolig, skal de arbejde med indretning og dennes betydning for livet i huset igennem tiden i Vadehavsområdet.

Der skal måles, tegnes, dramatiseres, læses og skrives.

Der lægges op til at eleverne reflekterer over sammenhængen mellem deres liv og boligsituation i dag, i forhold til livet på andre tider.

Eleverne skal få en forståelse af forskellige behov og muligheder igennem tiden, og hvordan det har betydning for indretningen og livet i boligen.