(U)tilstrækkelig
No prize for second best!
Don’t try – Do!
Be awesome, be fierce, be YOU!
Ovenstående udsagn findes i forskellige varianter overalt: På væggen i det lokale fitnesscenter, som hashtags på Instagram og trykt på alt fra termokopper til underbukser. Hensigten med udsagnene er at motivere iagttageren til at yde det bedste og være den bedste! Men hvad nu, hvis udsagnene i stedet bliver en evig påmindelse om aldrig at være god nok, og kun minder én om, at man aldrig vil kunne slå til?
Teater - spil, øvelser, sport, hatteteater
Jeg kan hjælpe jer med at realisere teaterprojekter, uanset om det er en forestilling, dramaøvelser, teatersport eller hatteteater.
Vi skaber et kreativt rum, hvor oplevelse og samskabelse er i fokus frem for kostumer, sceneopsætning og repliktræning.
Leg, sang og dans guider deltagerne ind i rollerne, og gennem dramaøvelser og samskabelse opstår en levende teateroplevelse. Måske vil gruppen selv designe deres egen historie til teaterstykket?
Funders Verden - hele pakken
Funders Verden er et inspirationsværktøj designet af Forebyggelsesteamet til at gøre det let, sjovt og inspirerende for jer som undervisere at integrere Det Fælles Fundament i indskolingen.
Situationsrollespil – Antimobberi
Oplev en verden af situationsrollespil, der fremmer forståelse og samskabelse i konfliktsituationer med fokus på antimobning.
Deltagerne opdeles i grupper og arbejder med et emne, hvor de skaber et teaterstykke på max. 5 minutter om en kritisk situation (enten selvvalgt eller noget jeg har valgt).
Herefter udvikler de et nyt situationsspil, der viser, hvordan situationen bør håndteres.
På denne måde får børnene mulighed for at italesætte og kropsliggøre svære situationer fra deres hverdag, hvilket styrker fællesskab og empati.
Ham der Jesus
Jesus er måske verdenshistoriens største brand. Alle kender navnet, alle ved noget om Jesus, men Jesus er også genstand for utallige fortolkninger, og der findes ikke bare ét, men mange Jesus-billeder.
De mange Jesus-billeder er omdrejningspunktet for projektet, hvor eleverne skal beskæftige sig med vendinger, han efter sigende har brugt, og som er gledet ind i vores dagligdagssprog. Man skal f.eks. ikke ”kaste perler for svin”, man må ”skille fårene fra bukkene”, og det kan være svært ”at komme igennem nåleøjet.”
Kom frit frem
Hvilken rolle har kvinder spillet i kristendommens historie? Hvilken betydning har kristendommen haft for synet på kvinder i den vestlige kulturkreds? Og hvad står der egentlig om det i de bibelske tekster og kristne kilder?
Dette projekt zoomer ind på kvinder og fortolkninger af deres rolle, plads og betydning i kristendommen og dens historie. I projektet arbejder eleverne undersøgende og historisk-kritisk med kilder, kontekst, og kvindeskikkelser. Der arbejdes både med et historisk overblik og med at belyse forskellige perioders blik på kvinder.
Indtryk, aftryk og udtryk
Hvilken betydning har ens natursyn for, hvordan man navigerer i naturen, og hvad sker der egentlig, hvis man tager ud i naturen og oplever den? Ikke for at måle, veje og beherske den, men for at sanse og mærke den. Det og meget mere skal eleverne undersøge i dette forløb, hvor løftede pegefingre og klimaskam ikke får plads.
LYSlevende
Lys er et grundsymbol, som findes overalt: I religion og andre livsanskuelser, i sangtekster, i fortællinger og i utallige talemåder. Lysets symbolbetydning er temaet i dette korte og fokuserede kristendomsfaglige forløb.
I dette forløb skal eleverne indledningsvis på kirkebesøg, hvor de skal undersøge lyset som både fysisk og symbolsk/religiøst fænomen. Tilgangen ved kirkebesøget er legende og eksperimenterende.
House of One
I hjertet af Berlin er House of One ved at blive opført. Ideen er en storslået bygning med en synagoge, en kirke og en moske under samme tag, og samtidig et hus der fremmer fredelig sameksistens blandt jøder, kristne og muslimer.
Med afsæt i House of One og scenariedidaktiske greb skal eleverne arbejde med religiøse bygninger og til sidst selv skitsere en bygning, som rummer en synagoge, en kirke og en moske.
Kan det hellige måles?
Hvad betyder det egentligt, at noget er helligt, og kan det hellige måles?
Har alle mennesker noget, de betragter som helligt?
Hvordan forholder man sig til det, der er helligt for andre men ikke for en selv?
Disse og andre spørgsmål skal eleverne arbejde med i projektet.
Med udgangspunkt i begrebet hellig begynder projektet i byen Jerusalem, som er en meget betydningsfuld by for jødedommen, kristendommen og islam. Der er mange konflikter i byen, blandt andet fordi man ikke kan blive enige om, hvad der er helligt – og hvem det hellige tilhører.