Livet med de døde
I efteråret markeres tre traditioner, der handler om de døde: Allehelgen og halloween og De Dødes Dag.
Eleverne kender helt sikkert til halloween, men hvor meget ved de om den kristne allehelgensfejring eller den mexicanske tradition De Dødes Dag – og hvordan er sammenhængen og påvirkningen mellem de tre traditioner? Betyder traditionerne det samme?
Sallys far bander... ad helvede til
Hvorfor er bandeord på én gang forbudte og fascinerende?
Hvorfor er de overhovedet opfundet, når nu man aldrig må bruge dem?
Og må man egentlig ikke det?
Projektet indledes med oplæsning af den kendte børnebog Sallys far bander, skrevet af Thomas Brunstrøm og illustreret af Thorbjørn Christoffersen. Herefter skal eleverne arbejde med, hvad bandeord egentlig er, og hvad de betyder. Eleverne undersøger også forskellen på bandeord og skældsord og sætter ord på, hvad man egentlig kan gøre, når det hårde sprog først er sluppet løs.
Det store i det små
I november 2023 udkom en ny udgave af Højskolesangbogen for børn, som indeholder 90 sange illustreret af Zarah Juul. Sangene i Højskolesangbogen for børn er ikke børnesange, men sange om menneskelivet, som kan give anledning til gode samtaler med børn – også i skolen, f.eks. i faget kristendomskundskab.
Rollespil – leg, dannelse og viden
Velkommen til en interaktiv verden, hvor hver handling og samtale væver et magisk net af forbindelser.
Gennem rollespil skaber vi et rum, hvor leg, dannelse og eventyr smelter sammen i en oplevelse af opdagelse og innovation.
Et eventyr fyldt med dannelse. Her udforsker vi ikke blot historier, men også skjulte hemmeligheder, der åbner for nye erkendelser og dybere forståelse af os selv og hinanden. Samskabelse, natur og magiske elementer.
Behovsbaseret sundhedsundervisning
Undervisningen kan tage udgangspunktet i en række emner som eksempelvis:
- Energidrikke
- Søvn
- Skærmvaner
- Kost
- Motion
- Nikotin
- Vold
- Alkohol
- Fnat
- Spiseforstyrrelse
Indholdet kan tilrettelægges med afsæt i skolens ønsker.
Det gode valg - ift. din sundhed
Oplægget afholdes af Sund Ung som består af 2 sundhedsplejersker og henvender sig hovedsageligt til 1. års elever.
Dag 1: ca. 30 minutters oplæg om sundhedsemner (nikotin, energidrikke, søvn, alkohol, seksuel sundhed, vold, mental sundhed).
Dag 1: Stand i frokostpausen til dialog med unge om diverse sundhedsemner. Det kan være et centralt sted på skolen, fx ved kantinen.
Dag 2 (ca. 14 dage efter): Stand i frokostpausen til dialog.
Dag 3 (ca. 1 måned efter): Stand i frokostpausen til dialog.
Sundhedssamtaler
Sundhedssamtaler er et tilbud på individ-niveau. Målet er at dialogen med den unge, den sundhedsfaglige sparring og den unges egen refleksion medvirker til at klæde den unge på til at tage ansvar for egen sundhed og/eller hjælpe den unge videre i rette tilbud, hvis det vurderes relevant.
Normalt er der 1-3 samtaler med den unge.
Forældreoplæg om holdninger og handlinger
Fælles om Ungelivet tilbyder at deltage med et oplæg målrettet forældre til unge på en ungdomsuddannelse. Oplægget har fokus på at formidle viden til forældrene og betydningen af at have tydelige holdninger og handlinger overfor deres børn og unge når det gælder risikoadfærd som alkohol, nikotin og andre rusmidler. Fokus på beskyttende faktorer.
Skolen stiller mikrofon og It udstyr til rådighed efter behov.
Oplæggets længde kan tilpasses.
Jagten på råstofferne
Jagten på råstofferne er et spil, som foregår på klassen og online. Spillet giver eleverne indsigt i, hvilke råstoffer, der indgår i produktionen af mobiltelefoner. Undervejs får eleverne en forståelse for de enkelte stoffers særlige egenskaber, hvorfor de er så afgørende for telefonens funktionaliteter, samt hvordan jagten på råstofferne og udvindingen af dem har betydning for såvel internationalt samarbejde som udviklingen af samfund. For at vinde spillet skal eleverne gruppevis søge viden, træffe beslutninger og samarbejde om løsninger.
Bliv sorteringseksperter med Frida og Frede
Ved dette besøg fokuserer vi på sortering af affald. Eleverne får indsigt i de forskelige typer af affald og containere, og hvorfor det er vigtigt for Jorden, at vi sorterer vores affald korrekt med god hjælp fra vores flagermus-par Frida og Frede. Det sker gennem fortælling, dialog og billeder. Vi slutter ude ved Batmobilen, hvor eleverne følger historien rundt på bilen og derefter prøver eleverne kræfter med en affaldsstafet.