Hvor mange sandorm?

Navn
MitVadehav

Vadefladen er fuld af liv, men det kan være svært at få øje på. Ved hjælp af simple redskaber, synliggøres livet under overfladen og sammenlignes med andre steder på vadefladen. I denne opgave er der fokus på ormene.

Opgaven kan med fordel laves i forlængelse af opgaven - 'Kvadratmeteren'.

 

Så mange...

Navn
MitVadehav

Vadehavet har et rigt dyreliv, men det er svært at få øje på, da det meste lever under sand- og vandoverfladen. Gennem denne opgave synliggøres dyrelivet i vadefladen, og der arbejdes med hvor mange dyr der egentlig er. Der anvendes begreber som antal/m2, antal/km2 og grafiske afbildninger.

 

Hvem kender kysten bedst?

Navn
MitVadehav

Denne opgave er ment som en introduktionsopgave eller evalueringsopgave.

Opgavearket er opbygget som en tipskupon med ni spørgsmål. Svarene på spørgsmålene kan ikke findes ved at læse én bestemt tekst eller kigge i en udvalgt bog. Det er meningen at eleverne skal kunne udlede svaret ud fra den viden de har om Vadehavet.

 

Sno dig

Navn
MitVadehav

”Sno-dig” er et taktilt materiale til indlæring eller repetition af navnestof. 

I et hul i toppen fastbindes en snor. Denne snor skal eleverne vikle rundt om arket, så snoren går fra et billede af dyret til dyrets navn.

Materialet er selvkorrigerende, idet løsningen skal følge stregerne på bagsiden af arket. 

Vi har lavet en let udgave med 3 dyrearter fra Vadehavet, og en sværere med arterne hver for sig.

Du kan læse mere om dyrene i disse værker:

Se film - Menneskets liv ved Vadehavet - før

Navn
MitVadehav

Filmen ”Menneskets liv ved Vadehavet - før” er en introduktionsfilm på knap 10 minutter.

Denne film handler om, hvordan mennesker tidligere har levet ved Vadehavet. I filmen tages du med på en rejse fra jernalderen til vikingetiden, fortsætter frem til tiden omkring 1634 og slutter ved den nære fortid, nemlig 1950erne. På rejsen møder du en række af Vadehavets formidlere, der fortæller om menneskets liv ved Vadehavet - set i et historisk perspektiv.

Filmen er produceret for Vadehavets Formidlerforum af Tandrup Naturfilm 2010.

Vadehavsjagten

Navn
MitVadehav

Ved at gå på jagt efter Vadehavets dyreliv med et afkrydsningsskema og en simpel artshåndbog, lærer eleverne om arter og artsrigdom i Vadehavet. Jagten kan bruges til at sætte fokus på dyrelivet og de forskellige slags vadeflader. Den kan også bruges til at sætte fokus på nye, introducerede arter versus hjemmehørende arter.

Der er et yndigt Vadehav

Navn
MitVadehav

Der er ikke meget ”Vadehav” i vores nationalsang. Det vil denne opgave ændre på! 

Eleverne klædes på til opgaven ved at sammenligne digtet ”Vadehavet”, skrevet af Jens Rosendal i digtsamlingen ”Balladen om Ballum” (Forlaget Melbyhus) fra 1981, med Nationalsangen af Adam Oehlenschläger fra 1823.

Vadehavs quiz og byt

Navn
MitVadehav

I "Vadehavs quiz og byt" bevæger eleverne sig rundt imellem hinanden. Med små kort læres eller repeteres de fagord, der bruges til at beskrive Vadehavet.

”Quiz og byt" er velegnet når der skal arbejdes med viden og færdigheder. Metoden er oplagt til repetition af ordforråd eller tematisk viden. Quiz og byt fungerer godt til både mellemtrin og udskoling.
Hver elev har et kort med et spørgsmål på, som de skal gå rundt og vise til hinanden. Modparten svarer og stiller herefter et spørgsmål fra sit eget kort. Kortene byttes, og man går videre på jagt efter den næste kammerat.

Plast i Vadehavet

Navn
MitVadehav

De fleste elever har hørt om plastproblematikker i verdenshavene, men hvordan står det egentlig til i Vadehavet? 

I denne opgave sættes der fokus på plast i Vadehavet ud fra en præmis om, at eleverne aktivt skal bidrage til FN's Verdensmål, navnlig i denne sammenhæng Verdensmål 14.1:

Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer. 

Er det blevet opfyldt? Hvad er status?