Vadehavets mikroskopiske liv - hvem er hvem?
At kigge i mikroskop og få øje på Vadehavets mikroskopiske liv for første gang, kan være en øjenåbnende oplevelse. Har man aldrig set mikroskopiske organismer før, kan det også være svært at afkode, hvad det er man ser igennem linsen.
I denne forberedende opgave, skal eleverne to og to spille en Vadehavsversion af ”Hvem er Hvem?” De trækker hver en mikroskopisk organisme, og ved hjælp af spørgsmål, der kun må besvares med ja/nej, skal de pejle sig frem til, hvilken organisme den anden har trukket.
Vadehavets mikroskopiske liv
Det mikroskopiske liv er en afgørende grundsten i Vadehavets økosystem. Uden de mikroskopiske dyre- og planteplankton i de nederste lag af fødenettet, ville der ikke være føde til millioner af orme, snegle og muslinger, der igen bliver spist af fisk og fugle.
Vadehavet kan spises - syltet strandarve
Lad dine elever få øjnene op for planterne ved Vadehavet ved at tage smagssansen i brug. I denne opgave lægges der op til et besøg ved Vadehavets kyst, hvor I sanker strandarve og efterfølgende sylter den i madkundskabslokalet. Strandarve har en mild smag af agurk og salt. Den kan syltes ligesom agurk og bruges på leverpostejsmaden, i en burger eller oven på en hotdog.
Østers-alge-menneske leg
Denne leg er en kropslig udgave af sten-saks-papir. Legen giver eleverne en basal viden om alger og østers, træner eleverne i simple fødekædesammenhænge og styrker samtidigt elevernes samarbejdsevner og fællesskabsfølelse.
Bestemmelsesark for dyr, planter, fugle, fisk og mikroskopisk liv
På en tur til Vadehavet kan det være nyttigt at have et bestemmelsesark med i rygsækken til at artsbestemme dyr og planter. Og tager du vandprøver med hjem, kan du studere det mikroskopiske liv.
Nedenfor finder du Mit Vadehavs bestemmelsesark for dyr, planter, fugle, fisk og mikroskopisk liv.
Arkene til dyr, planter, fugle og fisk findes i to versioner - én version med navnene på dansk og latin, og én version med navnene på dansk, latin, engelsk og tysk.
Vadehavet som verdensarv - Hvad er arv?
For at aktivere elevernes forforståelse i forhold til verdensarv, tales sammen i dobbeltcirkler om spørgsmålene:
- Hvad tænker du på, når du hører ordet ARV?
- Hvad har VÆRDI for dig?
- Har du ARVET noget efter nogen?
- Hvad vil andre arve efter dig?
Vadehavet – Verdensarv i fare?
At være udpeget som UNESCO verdensarv er ikke endegyldigt. Man kan miste sin udpegning, hvis man ikke passer godt på den eneståede og universelle værdi. Hvad ville der fx ske, hvis man opstillede et testcenter med 450 meter høje vindmøller nær verdensarven? Det var et reelt forslag fra Bolig- og Planstyrelsen, som i en screeningsproces havde udpeget tre steder langs den danske Vadehavskyst. I starten af februar 2024 blev det afgjort, at vindmøllerne i stedet skal placeres ved Thy. Var Vadehavets Verdensarv reelt i fare og er den grønne omstilling ikke også vigtig?
Vadehavsbingo
Vaden, som ellers umiddelbart kan se gold ud, er fuld af liv. Når der skal kigges nærmere på dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i og på vadefladen, kan man bruge Vadehavsbingo til at skærpe elevernes fokus.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.
Vadehavet som verdensarv – Se film
Se en introduktionsfilm om Verdensarv Vadehavet.
Vadehavet som verdensarv - Enestående universel værdi
Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvskonventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af “enestående universel værdi” for verdens befolkning, samt bevarelse af disse steder for fremtidige generationer. Verdensarven tilhører alle folkeslag. Det særlige ved begrebet verdensarv er, at det forstås ens overalt i verden.