En leg om sprogslægtsskab ved Vadehavet. Sprogene i de tre Vadehavslande (Danmark, Holland og Tyskland) og i England er sommetider meget enslydende. Dette skyldes bl.a. at sprogene alle udspringer fra den germanske sprogstamme, men i høj grad også grundet den handel og skibstrafik, der har været landende imellem, langt tilbage i tiden.

Slægtsskabet mellem de fire Nordsølandes sprog bliver synliggjort med udgangspunkt i navnene på ti forskellige dyr fra Nordsøen.

Eleverne udarbejder et spil jeopardy med kategorier indenfor Vadehavets dyreliv. I grupper søger de viden og formulerer svar til de enkelte kategorier. Spørgsmålene stilles, når spillet spilles.

Det er vigtigt for eleverne at kunne stille gode spørgsmål – næsten ligeså vigtigt som at kunne give gode svar. Eleverne bør lære at gode og konstruktive spørgsmål ofte begynder med: Hvad, hvornår, hvordan, hvem, hvor eller hvorfor?

Filmen ”Menneskets liv ved Vadehavet - nu og i fremtiden” er en introduktionsfilm på knap 7 minutter.

Denne film forholder sig til menneskets liv ved Vadehavet og brugen af den særlige natur, som Vadehavet er, set i et nutidigt og fremtidigt perspektiv. Der opfordres til refleksion over udviklingen i Vadehavsområdet, i forhold til fx turisme og status som nationalpark og verdensarv. For hvordan vil fremtiden tegne sig?

Vadehavet er nationalpark. Undersøg hvad en nationalpark egentlig er? Nogle er glade for nationalparken, andre er ikke. Undersøg parternes argumenter, tag debatten op med eleverne og lad dem udtrykke sig med deres egne holdninger om nationalparker.

Mange naturfoldere indeholder spændende viden, men ofte på et niveau, som er alt for svært for elever. Lad eleverne selv lave børneguides til et område, som de skal besøge eller har besøgt. Der arbejdes med både natur- og danskfaglige områder omkring læsning og skrivning af fagtekster.

Hvilke livsvilkår havde et barn i årene 1890 – 1920 i Vadehavsområdet?
Omdrejningspunktet er de materielle kår, hverdagslivet og betingelserne for børn i en given periode, i relation til fiskeriet.
Der tages udgangspunkt i hvordan man som barn kunne opleve tiden, og der arbejdes med datidens arbejde i fiskeriet (både krogfiskeri og snurrevodsfiskeri), maden, boligen, familien, tøjet, fritiden og troen.

Hør om den romerske hærfører og naturhistorikers første møde med Vadehavet. Han beskriver mødet med naturen og befolkningen, som han oplevede det i tiden lige efter Kristi fødsel.

I vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund.

Eleverne skal arbejde med at forholde sig til, og illustrere, Vadehavets og handlens betydning for vikingetidens Ribe.

Man kan også vælge at sætte det i perspektiv til verden i dag. Eleverne kan lave små film, tegninger, malerier, relieffer eller skulpturer.

En klunser er ifølge ordbogen: ”En person der samler gammelt tøj (kluns), papir, metal og andet affald fra velfærdssamfundet”.

Ideen med denne opgave er at eleverne skal lave klunselister og efterfølgende samle ind efter dem. Strækningen afpasses elevernes alder. Med udgangspunkt i at hver elev har sin egen baggrund og dermed sit eget perspektiv, skal eleverne diskutere, vægte og blive enige om indholdet i en klunseliste.

Denne opgave kan med fordel bruges i sammenhæng med andre opgaver på en tur til Vadehavet.

Eleverne præsenteres for en liste over en række handlesvarer. De skal nu diskutere hvilke varer befolkningen i Vadehavet har solgt/udskibet, og hvilke varer man har haft med hjem fra udlandet.

Vigtigt
Perioden dækker tiden fra Vikingetiden til 1870.
Nogle af varerne fandtes endnu ikke på dette tidspunkt eller blev i hvert fald ikke handlet med. Dette skal eleverne også diskutere.

Listen over importerede varer er meget længere end listen over eksporterede varer.