Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:

• Hvorfor gør de det?
• Er vi også med i en fødekæde?
• Hvem spiser vi?
• Er der nogen som æder os?
• Hvad sker der hvis fødekæden går i stykker?
• Kan vi gøre noget, så fødekæden ikke går i stykker?

Leg herefter fødekædelegen som beskrevet, læg puslespil og lav en flot fødekædeuro i klassen.

Som udgangspunkt ser vadefladen helt død ud, men kigger man nærmere efter og graver lidt ned i sandet, vrimler det med liv.
Men hvor mange dyr er der egentlig på en kvadratmeter?

Gennem en øvelse hjemme i klassen sammelignes genkendelige ting fra hverdagen med Vadehavets dyreliv.

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme på skolen.

Syng om livet i og ved Vadehavet. Melodien er "Den lille frække Frederik" eller "Mariehønen Evigglad" - så alle kan være med.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

Som en lille hurtig introduktionsopgave, kan eleverne tegne Vadehavsområdet "Fra prik til prik" og på den måde lære Vadehavsområdet at kende.

Der findes både en let og en svær udgave.
Arket kan fx bruges som forside til elevernes arbejdsmappe til emnet ”Mit Vadehav”.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

Lad dine elever få øjnene op for planterne ved Vadehavet ved at tage smagssansen i brug. I denne opgave lægges der op til et besøg ved Vadehavets kyst, hvor I sanker strandarve og efterfølgende sylter den i madkundskabslokalet. Strandarve har en mild smag af agurk og salt. Den kan syltes ligesom agurk og bruges på leverpostejsmaden, i en burger eller oven på en hotdog. 

Denne leg er en kropslig udgave af sten-saks-papir. Legen giver eleverne en basal viden om alger og østers, træner eleverne i simple fødekædesammenhænge og styrker samtidigt elevernes samarbejdsevner og fællesskabsfølelse.

Strandskaden er let at kende med sin sorthvide fjerdragt, røde næb og røde ben. Den mindre præstekrave med de brune farver er snu - fx. når den spiller syg og lokker en fjende væk. I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til strandskaden og præstekraven, som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på ved Vadehavet. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe, så eleverne kan bruge allerede kendt viden når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Klyden er kendt for sine lange blågrå ben, sin sort-hvide fjerdragt og sit opadbøjede næb. Storspoven, som er Danmarks største vadefugl, har derimod et næb der vender nedad. Storspoven er også kendt som 'stor regnspove'.

I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til storspoven og klyden som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i på skolen og ude på vaden. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe.
Eleverne kan bruge allerede kendt viden, når de tager til Vadehavet og ser på fugle.