Hule Rum - Byg Huler på Utzon Center (0.-1.)

Navn
Utzon Center

Alle børn har relationer til rum. Hver dag er de omgivet af forskellige rum i institutionen, til fritidsaktiviteter og i hjemmet. Rummene påvirker os og er med til at sætte en ramme og stemning for vores hverdagsliv.

Alle børn har også en holdning til, hvad der er gode rum – og hvad der er mindre gode rum. Hvad enten det er i køjesengen derhjemme eller det sted på legepladsen, de allerbedst kan lide at lege.

Find fugle og fjer - lav en uro

Navn
MitVadehav

Tag på tur til Vadehavet, kig på fugle og saml fjer.

Fuglene er de eneste dyr, som har fjer. Fuglenes fjer er lavet af horn og dannes i huden ligesom hår hos pattedyr.
Der findes flere forskellige typer af fjer, fx halefjer, svingfjer, dækfjer og forskellige slags dun.
Efter turen kan I læse om fjer på faktaark, lave en lille tegneserie og en fjeruro.

Emil Noldes himmel

Navn
MitVadehav

Når man ser ud over landskabet ved Vadehavet, fylder himlen meget! Det gør himlen også i flere af maleren Emil Noldes billeder.

Mal billeder af himlen over Vadehavet og udstil jeres billeder på skolen.

Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle - handskedukker og dukketeater

Navn
MitVadehav

Lav dukketeater som giver viden om de to fugle: Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle.
Print, laminer og sæt fuglene på pind - eller sy en ”tehættehandskedukke”.
En let syvejledning findes her:

Den lette:

  • Skaf to pinde og adgang til laminering
  • Print fugletegninger, laminer fuglene og sæt dem på en pind
  • Sæt evt. mærkesedlerne på bagsiden

Den lidt mere krævende:

Lav relieffer eller uroer af opskyl

Navn
MitVadehav

Når det er højvande eller der er stormflod, bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind mod digerne og forlandet. Den linje hvor det samler sig, kaldes opskylslinjen. Her kan man se hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind og tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det I har fundet.

 

Koen - Marskens guld

Navn
MitVadehav

Samfundets grundlæggende ressource i vikingetiden var landbruget. Store dele af vadehavsområdet har været bebygget i vikingetiden. For at menneskene kunne bosætte sig på et sted, skulle der være gode muligheder for korndyrkning og store engarealer til græsning af kvæg. Især det sidste har været særligt godt i området ved marsken, så derfor var disse områder rigere og tættere bebygget end områder længere inde i landet.