Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. De er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Når man ser ud over landskabet ved Vadehavet, fylder himlen meget! Det gør himlen også i flere af maleren Emil Noldes billeder.

Mal billeder af himlen over Vadehavet og udstil jeres billeder i børnehaven.

Landskabet ved Vadehavet, og de planter der gror her, er noget helt særligt. Sæt fokus på netop det, ved at bruge Vadehavets planter og naturmaterialer til at væve små billeder med. Lær om planterne og Vadehavet mens I væver, og oplev roen og muligheden for fordybelse i det storslåede landskab. I kan arbejde med at styrke børnenes opmærksomhed på planter og på former, farver og teksturer i naturen. De kan lære planternes navne og anvendelse at kende, og børnene kan, mens de sidder og væver, opleve ro og fordybelse i naturen.

Se en kortfilm om dynamikken ved Vadehavet fortalt af Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle og find evt. oplysninger om tidevand og landskab i andre opgaver på hjemmesiden.

Når det er højvande eller der er stormflod, bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind mod digerne og forlandet. Den linje hvor det samler sig, kaldes opskylslinjen. Her kan man se hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind og tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det I har fundet.

Landart er kunst i naturen, af naturens egne materialer.
Børnene laver (alene eller i grupper) kunstværker af det som de kan finde på vaden eller i marsken. Værkerne fotograferes og udstilles i børnehaven.

I en kunstordbog står:

”Landart er en kunstretning, der anvender jord, sten eller ler som materiale. Udførelsen og visningen kan finde sted såvel udendørs som indendørs. Værkerne kan have såvel permanent, som ikke-permanent karakter. LandArt opstod som bevægelse omkring 1969 i USA…”  

Livet i Tøndermarsken har gennem århundreder været et liv med vand. Tidevand, stormfloder og vinteroversvømmelser har formet både landskab og mennesker.

Tidevand og stormfloder har været afgørende for livsvilkårene i marsken - de har givet muligheder og sat grænser. Marskboerne har udnyttet mulighederne og løbende forsøgt at gøre livsvilkårene endnu bedre. Bl.a. gennem byggeri af diger, værfter, sluser og kanaler.

Se på historiske kort over Vadehavet. Vadehavets landskab har forandret sig meget siden vikingetiden. På kortene kan man se hvordan mennesket har tilpasset sig landskabets udvikling. 

Opgaven forbereder eleverne til emnet om "mennesket ved Vadehavet - før", og er et vigtigt grundlag for de andre opgaver under emnet.

Ved at arbejde med kortene, får eleverne en forståelse af kortsignatur og lærer at ”se historierne bag kortene”.

Man kan med fordel arbejde med opgaven "Mit Landskab - plus og minus" - efterfølgende.

Mennesker i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske Vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990'erne.

Tidevand og stormfloder er årsagen til at huse og byer er placeret helt bestemte steder i Vadehavsområdet. Eleverne skal ved hjælp af kort udpege de byer og huse der ligger på diger, på kunstige værfter og på kanten af gesten. Introducer 5-meterkurven for eleverne og snak om, hvor deres egne huse og evt. sommerhuse ligger i forhold til denne.