Mennesker i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske Vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990'erne.

Da Vadehavet i 2014 blev udpeget som verdensarv, holdt Hans Kongelige Højhed Prins Joachim tale. Brug talen som inspiration og lad eleverne selv formulere og holde taler, som I filmer. Opstil nogle ”benspænd” om hvor kort eller lang talen må være, hvem der skal være målgruppen og at den skal indeholde nogle bestemte ord.

Der er meldinger om at indlandsisen i Grønland smelter hurtigere end antaget. I den sydlige del af Grønland smelter indlandsisen faktisk ti gange så hurtigt som tidligere antaget. Det fører til havspejlsstigninger på globalt plan. 

Hvilken betydning vil havspejlsstigningen få for det lavtliggende Vadehav?

En trilateral ekspertgruppe med fokus på bæredygtig kystbeskyttelse for Vadehavet, vurderer at Vadehavet har en god tilpasningsevne med hensyn til ændringer forårsaget af havspejlsstigninger. 

Men har de ret? Hvad tror I der vil ske med Vadehavet?

Selvfangede, kogte, friskpillede hesterejer på grovbrød med mayonnaise og dild, eller helstegte sprøde hesterejer med grøntsagsstave og dip. 

Opgaven giver mulighed for enten at købe og tilberede hesterejer hjemme, eller for at tage på tur til Vadehavet med en naturvejleder og fange og tilberede hesterejer. Omdrejningspunktet for opgaven er hesterejer. Tanken er, at eleverne skal opleve at der er virkelig mange ting ude i naturen, som kan spises. Hesterejerne giver mulighed for en snak om tidevand, om dyret selv og dets rolle i økosystemet.

Med udgangspunkt i elevernes egen bolig, skal de arbejde med indretning og dennes betydning for livet i huset igennem tiden i Vadehavsområdet.

Der skal måles, tegnes, dramatiseres, læses og skrives.

Der lægges op til at eleverne reflekterer over sammenhængen mellem deres liv og boligsituation i dag, i forhold til livet på andre tider.

Eleverne skal få en forståelse af forskellige behov og muligheder igennem tiden, og hvordan det har betydning for indretningen og livet i boligen.

Besøg ” indfødte” i Vadehavsområdet og find ud af hvor de bor, hvordan de lever, hvorfor de bor der, hvad Vadehavet betyder for dem, hvad de interesser sig for, osv. Lav et interview og skriv en artikel.

Ordet ”interview” er en blanding af de to begreber ”imellem” og ”syn/synspunkt”. Det har noget at gøre med at skabe flere syn på en sag, eller tværgående syn, og gennem samtale at se en sag fra flere sider.

Det vil sige at interviews er en metode der kan nuancere og perspektivere den måde man ser verden på, og skabe et holdningsmæssigt spændingsfelt.

Denne opgave er tænkt som en evalueringsopgave, der følger op på opgaverne:

• 'Husenes placering i landskabet'
• 'Hvad byggede de huse af?'
• 'Husenes indretning'

Eleverne skal gå rundt mellem hinanden og først læse, så mixe/bytte små kort med tekster om huse ved Vadehavet, og derpå matche dem og få et indtryk af udviklingen i de tre historiske perioder: Vikingetiden, Tiden omkring 1634 og 1950'erne. 

Denne opgave er lavet med inspiration fra Cooperative Learning strukturen: Mix og match.

Eleverne skal, i grupper, løse ”Mysteriet om Misthusum”. I den sydlige del af det danske Vadehav – i Ballummarsken, ligger 8 værfter (kunstige forhøjninger) og et sommerdige. Området kaldes Misthusum. I dag ser man kun få græsklædte forhøjninger og sommerdiget. Noget er der sket i Misthusum.

I denne opgave forholder eleverne sig til korte historiske udsagn, der sammen med naturgeografiske fakta hjælper gruppen med at opstille teorier for, hvad der kan være sket ved Misthusum.

Eleverne arbejder med fagtekster og artikellæsning. Læreren uddeler forskellige avisartikler om Vadehavet til hver elev i en gruppe. Eleverne læser, i såkaldte ekspertpaneler, avisartikler om Vadehavet og præsenterer efterfølgende deres viden for deres egen gruppe. 

Gruppemedlemmerne mødes i et såkaldt ekspertpanel med gruppemedlemmer fra andre grupper, som alle har læst samme artikel. Sammen læser og gennemgår ekspertgruppen deres artikel, hvorefter de tilbage i egen gruppe præsenterer deres nye viden.

Der er mange forskellige interessegrupper ved Vadehavet: 

I læserbrevet ”Københavnere skal da ikke snydes!” giver formanden for Sønderjysk Landboforening Henrik Frandsen - med humor - sin mening til kende om naturgenopretningsprojekter og hvor de placeres. 

Eleverne arbejder først med deres forforståelse med brug af Tænk-Par-Del øvelsen, inspireret af Cooperative Learning.

Herefter læser de teksten og laver opgaver til. 

Der vidensdeles til sidst i en ”dobbeltcirkel”, som også er inspireret af Cooperative Learning.