Ved Vadehavet kan man være heldig at se sæler. De er fredede og ligger ofte på sandbanker flere steder langs kysten, når de ikke er ude for at jage føde. Sælerne er øverste led i fødekæden i Vadehavet.
Her er opgaver, som giver eleverne faktaoplysninger samtidig med, at der er lagt op til bevægelse og forundring. Opgaverne kan laves på skolen eller under et besøg hos en af formidlingsinstitutioner der har forløb om sæler. 

Vadefladen er fuld af liv, men det kan være svært at få øje på. Ved hjælp af simple redskaber, synliggøres livet under overfladen og sammenlignes med andre steder på vadefladen. I denne opgave er der fokus på ormene.

Opgaven kan med fordel laves i forlængelse af opgaven - 'Kvadratmeteren'.

Vadehavet har et rigt dyreliv, men det er svært at få øje på, da det meste lever under sand- og vandoverfladen. Gennem denne opgave synliggøres dyrelivet i vadefladen, og der arbejdes med hvor mange dyr der egentlig er. Der anvendes begreber som antal/m2, antal/km2 og grafiske afbildninger.

Jens Rosendal var digter, bosiddende i Ballum, og han har skrevet adskillige tekster om Vadehavet. Med baggrund i skoleverdenen var han vist nok også den første lærer i Danmark, der fik sat Vadehavet på skemaet*.

I anledning af Jens Rosendals 90-års fødselsdag, finder du her en opgave, der omsætter en lokal tradition der har udspillet sig i Ballum siden hans 80-års fødselsdag – at hente tidevandet ind – til sangen af samme navn.

Stormflod er et livsvilkår langs Vadehavet. Man taler om stormflod, når vandet stiger mere end normalt, ofte samtidig med at det stormer fra vest.

Stormflodssøjlerne står flere steder langs Vadehavskysten, og viser hvor højt vandet nåede op, da stormene rasede. Tag på tur til jeres lokale stormflodssøjle og brug den som udgangspunkt for fortælling og lege.

Strandvejbred er en flerårig, spiselig plante. Om vinteren visner plantens blade og stængel, mens jordstænglen overvintrer. I jordstænglen er der næring til nye blade og blomster i foråret. Planten blomstrer i juni-september.

Tag på tur, pluk strandvejbred og lav terrin eller salat.

Mange børn og voksne er ”tingfindere”. Tag på tur ved Vadehavet og saml opskyl. I kan måske finde muslingeskaller, sepiaskaller, krabbeskjold, gummihandsker, plastikdunke og meget andet. Tag det med hjem - fx som model for iagttagelsestegninger - sorter det i affaldsfraktioner, og smid det til restaffald eller genbrug. 

Børnene skal slå med en terning, hvor der er billeder af forskellige dyr (eller forskellige antal øjne, som repræsenterer dyrene)

Slå:

1. Sandorm
2. Frynseorm
3. Strandkrabbe
4. Hestereje
5. Blåmusling
6. Hjertemusling

Børnene skal finde sit eget dyr ved Vadehavet og undersøge det. 

Strandskaden er let at kende med sin sorthvide fjerdragt, røde næb og røde ben. Den mindre præstekrave med de brune farver er snu - fx. når den spiller syg og lokker en fjende væk. I arbejdet med denne opgave, vil børnene få kendskab til strandskaden og præstekraven, som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i børnehaven og ude på ved Vadehavet. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe, så børnene kan bruge allerede kendt viden når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Ved hjælp af en limpistol, kan man fremstille lysestager af tomme blåmuslingeskaller indsamlet på en tur ved Vadehavet. Skallerne klistres sammen én efter én med limpistolen.