Lav en bane med to "baser" et stykke fra hinanden. I den base står en fiskemoder og kalder sine unger hjem (de står i den anden base). Mellem ungerne og moderen står der to sæler/fangere på vagt. Når remsen er færdigsagt, så løber ungerne hjem til moderen og forsøger ikke at blive fanget. De, som bliver fanget, er medfangere/sæler i næste runde. Legen fortsætter indtil der ikke er flere fisk.
I skal bruge et stort område ude eller inde.

Lad børnene samle muslingeskaller ved Vadehavet, og lav havbundsbilleder i børnehaven.

Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:

Tag på tur til Vadehavet, kig på fugle og saml fjer.

Fuglene er de eneste dyr, som har fjer. Fuglenes fjer er lavet af horn og dannes i huden ligesom hår hos pattedyr.
Der findes flere forskellige typer af fjer, fx halefjer, svingfjer, dækfjer og forskellige slags dun.
Efter turen kan I læse om fjer på faktaark, lave en lille tegneserie og en fjeruro.

Har du været ved Vadehavet, har du måske set sælerne på sandbankerne.
I arbejdet med denne opgave vil børnene få kendskab til den spættede sæl og gråsælen. Begge arter findes i det danske Vadehav. Der er opgaver til at arbejde hjemme i børnehaven og ude ved Vadehavet.

Der er grublebilleder, faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe. Det er muligt at komme til at se sæler i naturen nogle steder ved Vadehavet, eller på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Byg en vadeslæde! Så kan I let få de ting, som I finder på en tur ved Vadehavet, med jer rundt.

Slæden laver I af en stor plastikdunk, hvor I skærer den ene side væk. Med et reb bundet fast på slæden, kan børnene trække vadeslæden efter sig i rebet uden at tabe noget.

Har du været på vaden, kender du sikkert også sandormens små tuer. I arbejdet med denne opgave, vil børnene få kendskab til sandormen og frynseormen. Sandorm og frynseorm er meget almindelige på sandbund i Danmark, og specielt i Vadehavet er der mange, og de er lette at finde.

Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på vaden.
Her findes faktaark, malebogsside og fortællebog lige til at printe ud.

Klyden er kendt for sine lange blågrå ben, sin sort-hvide fjerdragt og sit opadbøjede næb. Storspoven, som er Danmarks største vadefugl, har derimod et næb der vender nedad. Storspoven er også kendt som 'stor regnspove'.

I arbejdet med denne opgave, vil børnene få kendskab til storspoven og klyden som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i børnehaven og ude på vaden. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe.

Børnene kan bruge allerede kendt viden, når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Hesterejen er meget almindelig og kan findes næsten overalt i de danske farvande. Den lever på sandbund på lavt vand. Det gør Vadehavet til et rigtig godt sted for hesterejer. Der kan være rigtig mange i Vadehavet - faktisk har man har talt op til 100 pr m2.  Den hører til gruppen af krebsdyr som hedder de tibenede krebsdyr. Den gruppe omfatter bl.a. krabber og hummere.

Den ellers golde vadeflade er fuld af liv. De to beboere, sandormen og frynseormen, er gode eksempler til at vise dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i vadefladen.

Opgaven består af noget forberedelse hjemme i børnehaven og derefter en tur til Vadehavet.