Langs det mest af Vadehavet, er der bygget diger for at beskytte mod oversvømmelse ved højvande og stormflod, eller som led i egentlig landvinding.

Diger og anden kystsikring forhindrer, at havet påvirker kysten. Bølgeslag og skiftende vandstand giver en naturlig dynamik i form af oversvømmelser, erodering, aflejring og sortering af sand og sten.
Lokale strømforhold langs kysten afgør, om kysten langsomt skylles bort, eller om sand aflejres og derved opbygger nyt land. Erodering af land kan forhindres ved hjælp af høfder, bølgebrydere eller faskiner.

Filmen ”Tidevand og landskab” er en introduktionsfilm på knap 10 minutter. Vadehavet er et dynamisk landskab, hvor bølger og tidevand hele tiden flytter rundt med sand og mudder. Nogle steder bygges der med tiden nyt land op, mens kysten nedbrydes andre steder.
Emner som landskabsudvikling og tidevand forklares både let og overskueligt i denne flotte film, hvor du møder en række af Vadehavets naturvejledere.

Der arbejdes med stormfloder.
Eleverne skal sættes sig ind i hvad en stormflod er, og hvad det har af betydning for mennesker og dyr.

I 1969 blev der stillet forslag om bygning af en dæmning fra Rømø til Mandø videre til Fanø, og Esbjerg, således at hele den indre del af Vadehavet blev omdannet til et inddæmmet område - den såkaldte ”Vadehavsplan”. Eleverne forbereder, i grupper, en paneldebat for og imod ”Vadehavsplanen”.

Når man ser ud over landskabet ved Vadehavet, fylder himlen meget! Det gør himlen også i flere af maleren Emil Noldes billeder.

Mal billeder af himlen over Vadehavet og udstil jeres billeder på skolen.

Lav dukketeater som giver viden om de to fugle: Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle.
Print, laminer og sæt fuglene på pind - eller sy en ”tehættehandskedukke”.
En let syvejledning findes her:

Den lette:

• Skaf to pinde og adgang til laminering
• Print fugletegninger, laminer fuglene og sæt dem på en pind
• Sæt evt. mærkesedlerne på bagsiden

Den lidt mere krævende:

Når det er højvande eller der er stormflod, bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind mod digerne og forlandet. Den linje hvor det samler sig, kaldes opskylslinjen. Her kan man se hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind og tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det I har fundet.

Samfundets grundlæggende ressource i vikingetiden var landbruget. Store dele af vadehavsområdet har været bebygget i vikingetiden. For at menneskene kunne bosætte sig på et sted, skulle der være gode muligheder for korndyrkning og store engarealer til græsning af kvæg. Især det sidste har været særligt godt i området ved marsken, så derfor var disse områder rigere og tættere bebygget end områder længere inde i landet.

Eleverne præsenteres for byggematerialer og forundringskort, som danner baggrund for samtale om husbyggeri ved Vadehavet, før og nu. Eleverne skal i grupper fordele materialer/forundringskort i to spande markeret med hhv. brændbart/ikke brændbart-skilte.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Diget er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.