Se film - Menneskets liv ved Vadehavet - nu og i fremtiden
Filmen ”Menneskets liv ved Vadehavet - nu og i fremtiden” er en introduktionsfilm på knap 7 minutter.
Denne film forholder sig til menneskets liv ved Vadehavet og brugen af den særlige natur, som Vadehavet er, set i et nutidigt og fremtidigt perspektiv. Der opfordres til refleksion over udviklingen i Vadehavsområdet, i forhold til fx turisme og status som nationalpark og verdensarv. For hvordan vil fremtiden tegne sig?
Nationalpark Vadehavet
Vadehavet er nationalpark. Undersøg hvad en nationalpark egentlig er? Nogle er glade for nationalparken, andre er ikke. Undersøg parternes argumenter, tag debatten op med eleverne og lad dem udtrykke sig med deres egne holdninger om nationalparker.
Mit landskab plus og minus
Det landskab vi vokser op i, er en del af os på godt og ondt. Det er en del af vores nutid og måske den fremtid vi drømmer om.
Denne opgave er en øvelse for eleverne i at klarlægge og udtrykke hvad de synes er "plus" og "minus" i deres verden - deres landskab. Hvor er der muligheder og hvor er der forhindringer/begrænsninger for en god fremtid?
Vadehavet som verdensarv – Nationalpark og verdensarv
Det danske Vadehav blev først udpeget til nationalpark og derefter til verdensarv. Verdensarvsudpegningen gælder hele Vadehavet i både Holland, Tyskland og Danmark. Eleverne sammenligner grænserne for nationalparken og verdensarven, og forholder sig til at grænserne ikke er ens og hvorfor de ikke er det.
Herunder kan du læse fakta om Nationalpark Vadehavet og afgrænsningen heraf.
Af Alette Houman Dyhrfjeld, Nationalpark Vadehavet
Lav en børneguide til en lokalitet i Vadehavet
Mange naturfoldere indeholder spændende viden, men ofte på et niveau, som er alt for svært for elever. Lad eleverne selv lave børneguides til et område, som de skal besøge eller har besøgt. Der arbejdes med både natur- og danskfaglige områder omkring læsning og skrivning af fagtekster.
Vi fiskede fra Esbjerg
Hvilke livsvilkår havde et barn i årene 1890 – 1920 i Vadehavsområdet?
Omdrejningspunktet er de materielle kår, hverdagslivet og betingelserne for børn i en given periode, i relation til fiskeriet.
Der tages udgangspunkt i hvordan man som barn kunne opleve tiden, og der arbejdes med datidens arbejde i fiskeriet (både krogfiskeri og snurrevodsfiskeri), maden, boligen, familien, tøjet, fritiden og troen.
Husenes placering i landskabet
Eleverne skal med udgangspunkt i kortmateriale og historiske beskrivelser arbejde med, hvor boliger placeres. De skal få indblik i landskabets betydning for bosætning og erhverv.
Der lægges op til, at man tager afsæt i deres egen by eller bopæl.
Der lægges op til at se på perioderne: Vikingetid, tiden omkring 1634 og 1950’erne.
Plinius den Ældre
Hør om den romerske hærfører og naturhistorikers første møde med Vadehavet. Han beskriver mødet med naturen og befolkningen, som han oplevede det i tiden lige efter Kristi fødsel.
Vadehavet, handlen og vikingetidens Ribe
I vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund.
Eleverne skal arbejde med at forholde sig til, og illustrere, Vadehavets og handlens betydning for vikingetidens Ribe.
Man kan også vælge at sætte det i perspektiv til verden i dag. Eleverne kan lave små film, tegninger, malerier, relieffer eller skulpturer.
Klunsetur
En klunser er ifølge ordbogen: ”En person der samler gammelt tøj (kluns), papir, metal og andet affald fra velfærdssamfundet”.
Ideen med denne opgave er at eleverne skal lave klunselister og efterfølgende samle ind efter dem. Strækningen afpasses elevernes alder. Med udgangspunkt i at hver elev har sin egen baggrund og dermed sit eget perspektiv, skal eleverne diskutere, vægte og blive enige om indholdet i en klunseliste.
Denne opgave kan med fordel bruges i sammenhæng med andre opgaver på en tur til Vadehavet.