Vadehavsbingo
Vaden, som ellers umiddelbart kan se gold ud, er fuld af liv. Når der skal kigges nærmere på dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i og på vadefladen, kan man bruge Vadehavsbingo til at skærpe børnenes fokus.
Vadehavet som verdensarv – Se film
Se en introduktionsfilm om Verdensarv Vadehavet.
Vadehavet som verdensarv - Enestående universel værdi
Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvskonventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af “enestående universel værdi” for verdens befolkning, samt bevarelse af disse steder for fremtidige generationer. Verdensarven tilhører alle folkeslag. Det særlige ved begrebet verdensarv er, at det forstås ens overalt i verden.
Læs Vadehavet på tværs
Læs bogen "Vadehavet på tværs".
Bogen kan i 7.-8. klasse bruges som en introduktion til emnet. På MitVadehav findes der mange tilhørende opgaver til de enkelte temaer. Brug søgefunktionen til at finde frem til dem, der er relevante for jer. 
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.
Digt et Vadehav
Mange digtere har ladet sig inspirere af Vadehavets barske og foranderlige natur. Lad eleverne arbejde skriftligt og mundtligt med egne indtryk, oplevelser og stemninger i Vadehavets natur, på digtform.
Sæler ved Vadehavet
Ved Vadehavet kan man være heldig at se sæler. De er fredede og ligger ofte på sandbanker flere steder langs kysten, når de ikke er ude for at jage føde. Sælerne er øverste led i fødekæden i Vadehavet.
Her er opgaver, som giver eleverne faktaoplysninger samtidig med, at der er lagt op til bevægelse og forundring. Opgaverne kan laves på skolen eller under et besøg hos en af formidlingsinstitutioner der har forløb om sæler. 
Hvor mange sandorm?
Vadefladen er fuld af liv, men det kan være svært at få øje på. Ved hjælp af simple redskaber, synliggøres livet under overfladen og sammenlignes med andre steder på vadefladen. I denne opgave er der fokus på ormene.
Opgaven kan med fordel laves i forlængelse af opgaven - 'Kvadratmeteren'.
Så mange...
Vadehavet har et rigt dyreliv, men det er svært at få øje på, da det meste lever under sand- og vandoverfladen. Gennem denne opgave synliggøres dyrelivet i vadefladen, og der arbejdes med hvor mange dyr der egentlig er. Der anvendes begreber som antal/m2, antal/km2 og grafiske afbildninger.
Hvem kender kysten bedst?
Denne opgave er ment som en introduktionsopgave eller evalueringsopgave.
Opgavearket er opbygget som en tipskupon med ni spørgsmål. Svarene på spørgsmålene kan ikke findes ved at læse én bestemt tekst eller kigge i en udvalgt bog. Det er meningen at eleverne skal kunne udlede svaret ud fra den viden de har om Vadehavet.
Leg "Havørn, hvad er klokken?"
Fødekæder kan forklares på mange måder - også gennem leg. I denne lille leg skal en af børnene udpeges til at være havørn, mens de andre børn udpeges til at være et eller flere af de dyr havørnen spiser, fx en sælunge, en strandskade eller en grågås.
Legen passer godt sammen med de andre fødekædeaktiviteter- og opgaver.