Husenes indretning
Med udgangspunkt i elevernes egen bolig, skal de arbejde med indretning og dennes betydning for livet i huset igennem tiden i Vadehavsområdet.
Der skal måles, tegnes, dramatiseres, læses og skrives.
Der lægges op til at eleverne reflekterer over sammenhængen mellem deres liv og boligsituation i dag, i forhold til livet på andre tider.
Eleverne skal få en forståelse af forskellige behov og muligheder igennem tiden, og hvordan det har betydning for indretningen og livet i boligen.
Vadehavs-matematik
Fra bogen ”På tur med matematikken” har vi fået lov til at bruge fem opgavesider om Vadehavet. Siderne er knyttet til bestemte steder og kan bruges direkte, eller som inspiration til lignende opgaver.
Tanken er at lærere og elever i fællesskab planlægger besøget ved Vadehavet.
Eventuelt samles supplerende materiale fra bibliotek, turistbureau, hjemmesider osv.
Kvadratmeteren
Som udgangspunkt ser vadefladen helt død ud, men kigger man nærmere efter og graver lidt ned i sandet, vrimler det med liv.
Men hvor mange dyr er der egentlig på en kvadratmeter?
Gennem en øvelse hjemme i klassen sammelignes genkendelige ting fra hverdagen med Vadehavets dyreliv.
Vadehavet fra prik til prik
Som en lille hurtig introduktionsopgave, kan eleverne tegne Vadehavsområdet "Fra prik til prik" og på den måde lære Vadehavsområdet at kende.
Der findes både en let og en svær udgave.
Arket kan fx bruges som forside til elevernes arbejdsmappe til emnet ”Mit Vadehav”.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.
Hvor mange sandorm?
Vadefladen er fuld af liv, men det kan være svært at få øje på. Ved hjælp af simple redskaber, synliggøres livet under overfladen og sammenlignes med andre steder på vadefladen. I denne opgave er der fokus på ormene.
Opgaven kan med fordel laves i forlængelse af opgaven - 'Kvadratmeteren'.
Så mange...
Vadehavet har et rigt dyreliv, men det er svært at få øje på, da det meste lever under sand- og vandoverfladen. Gennem denne opgave synliggøres dyrelivet i vadefladen, og der arbejdes med hvor mange dyr der egentlig er. Der anvendes begreber som antal/m2, antal/km2 og grafiske afbildninger.