Fritidsjob og KarriereKafé - AALskills

Navn
UU-Aalborg

Aalborg kommunes og UU-Aalborgs fokus på fritidsjob gør dette til en oplagt mulighed med Uddannelse og Job - AALskills.

Dine elever er måske allerede begyndt at få fritidsjob eller overvejer at få et. Men de ved ikke helt, hvordan de skal få fat i fritidsjobbet.

Uanset om de har et job eller ej, så er det en god ide at få Palle, som fritidsjobvejleder, ud på jeres skole.

Eleverne vil få et oplæg om fritidsjob, og hvordan de kan få et.

Jeopardy: Vadehavets dyreliv

Navn
MitVadehav

Eleverne udarbejder et spil jeopardy med kategorier indenfor Vadehavets dyreliv. I grupper søger de viden og formulerer svar til de enkelte kategorier. Spørgsmålene stilles, når spillet spilles.

Det er vigtigt for eleverne at kunne stille gode spørgsmål – næsten ligeså vigtigt som at kunne give gode svar. Eleverne bør lære at gode og konstruktive spørgsmål ofte begynder med: Hvad, hvornår, hvordan, hvem, hvor eller hvorfor?

Nationalpark Vadehavet

Navn
MitVadehav

Vadehavet er nationalpark. Undersøg hvad en nationalpark egentlig er? Nogle er glade for nationalparken, andre er ikke. Undersøg parternes argumenter, tag debatten op med eleverne og lad dem udtrykke sig med deres egne holdninger om nationalparker.

 

Mit landskab plus og minus

Navn
MitVadehav

Det landskab vi vokser op i, er en del af os på godt og ondt. Det er en del af vores nutid og måske den fremtid vi drømmer om.

Denne opgave er en øvelse for eleverne i at klarlægge og udtrykke hvad de synes er "plus" og "minus" i deres verden - deres landskab. Hvor er der muligheder og hvor er der forhindringer/begrænsninger for en god fremtid?

 

Klunsetur

Navn
MitVadehav

En klunser er ifølge ordbogen: ”En person der samler gammelt tøj (kluns), papir, metal og andet affald fra velfærdssamfundet”.

Ideen med denne opgave er at eleverne skal lave klunselister og efterfølgende samle ind efter dem. Strækningen afpasses elevernes alder. Med udgangspunkt i at hver elev har sin egen baggrund og dermed sit eget perspektiv, skal eleverne diskutere, vægte og blive enige om indholdet i en klunseliste.

Denne opgave kan med fordel bruges i sammenhæng med andre opgaver på en tur til Vadehavet.

 

Billedtid - Ved Vadehavet gennem tiden

Navn
MitVadehav

Her finder du tre billeder af en fiktiv by ved Vadehavet - i vikingetiden, i tiden omkring 1634 og i 1950´erne - lige til at printe ud. Der er mange detaljer at gå på opdagelse i.

I opgaven "Tænk – Par – Del" arbejdes med billederne ved at eleverne først får tid til at se og selv tænke over billederne, så arbejder de i par og til sidst deles deres viden i firemandsgruppe.

 

Brorson og stormfloderne

Navn
MitVadehav

Hans Adolph Brorson voksede op ved Vadehavet. I 1734 digtede han salmen ”Op, al den ting, som Gud har gjort”, og var ikke selv klar over, at han havde skrevet en klassiker. 

Eleverne læser og laver opgaver om Brorson, stormfloderne og ”Op, al den ting, som Gud har gjort”.

Fast forbindelse til Fanø

Navn
MitVadehav

I 1959 blev der for første gang stillet forslag om anlæggelse af en fast forbindelse til Fanø. Med afsæt i artiklen ”Fanø i en skæbnetime” fra Berlingske Aftenavis 1959, forbereder eleverne i grupper en paneldebat for og imod en fast forbindelse.