Miljødetektiver

Navn
Randers Naturcenter

3. - 4. klasse - Kaskelot undersøgelse

Vi starter med en samlet introduktion til forurening og livet i vandhullet. Vi snakker om hvordan vi kan bruge smådyrene til at vurdere om vandet er rent eller forurenet. Herefter drager vi afsted i grupper, mod vandhullet med net, akvarier, skeer og bestemmelsesark.

Vi fanger dyr på livet løs og krydser nogen af dem af på vores vandkvalitetsark.

Vi samles og ser hvad vi har fundet ud af.

Landmandsliv

Navn
Randers Naturcenter

Vi starter med at snakke lidt om dyrehold, foder og opførsel nær dyr, for derefter at kaste os over skovle og trillebør når der skal muges ud i bure og stald.

Vi giver dyrene nyt hø og fodre med kraftfoder, fejer efter os så rotterne ikke flytter ind og så er det tid til at dyrene skal nusses bag ørerne.

Klap en ged

Navn
Randers Naturcenter

En rundvisning hos Naturcenterets dyr, hvor vi får lov at røre og alle de modige børn, kan prøve at fodre nogle af dyrene. Vi snakker en lille smule om dyrene, måske er der æg hos hønsene vi kan samle eller gederne trænger til lidt mere hø:)

Fugletur

Navn
Randers Naturcenter

Vi samles i Naturskolehuset og ser nærmere på nogle af de fugle vi oftest oplever. Vi tager også et smugkig på nogle af de mere sjældne fugle. Hvorfor har fuglene forskellige slags fødder op hvorfor er deres næb ikke ens? Det bliver vi klogere på inden I, på egenhånd begiver jer afsted på tur, omkring Naturcenteret med kikkerter og fuglebøger, for at se om I kan finde nogle fugle!

Introduktionen i Naturskolehuset varer omkring en time. Der findes flere ture, af forskellig længde I kan begive jer ud på fra Naturcenteret, vi hjælper gerne med at udvælge en for jer:)

Fotosyntese og Respiration

Navn
Randers Naturcenter

Vi starter med en introduktion til fotosyntese og respiration. Herefter opdeles eleverne i 4 grupper og flytter rundt mellem 4 workshops.

Workshops:

  • Vi måler fotosyntese på planter med digitale hjælpemidler (PASCO)
  • Vi måler respiration på mus med digitale hjælpemidler (PACSO)
  • Vi ser på tværsnittet af et blad i mikroskop
  • Vi arbejder med nogle figurer der sikre at vi får emnet helt ind under huden

Vi slutter af med at eleverne gennemgår figurerne på klassen og får afklaret eventuelle spørgsmål.

Fjordens Hemmeligheder

Navn
Randers Naturcenter

Et fantastisk arrangement for skoleklasser, der har lyst til at få sand mellem tæerne og salt i håret.

Vi går på jagt i det marine miljø og leder efter fjordens fantastiske dyreliv og planter, og bare rolig vi skal ikke lede længe før fjordens superhelte dukker op. Vi lærer om de vigtige filtratorer, prøver kræfter med rejestrygenet og biologisk optælling af arter.  Der dissekeres muslinger og laves forsøg, bliver introduceret til trofiske niveauer og kommer helt tæt på fjorden hemmeligheder i våddragt og snorkel når vi besøger skolerevet.

Evolution

Navn
Randers Naturcenter

En spændende dag hvor vi dykker ned i planetens og livets historie, evolutionens mekanismer, artsdannelse og "hands on" aktiviteter med jordens historie, naturlige selektion og genetisk drift!

Dagens program:

9.30-10.15: Introduktion til jorden og livets historie, evolution, naturlig selektion, mutation, genetisk drift, gen flow og artsdannelse

10.15-10.30: Pause

10.30-11.00 Gruppearbejde om jordens historie med tidslinje og størrer events

11.00-11.45: Gruppearbejde om naturlig selektion eksempel og definitioner

11.45-12.15: Pause

En Tidsrejse Langs Gudenåen

Navn
Randers Naturcenter

Tidsrejsen er det fedeste projekt mellem Regnskoven, museum Østjylland og Randers Kommune. Det handler om den danske natur, geologi og kultur i 6 forskellige tidsperioder.

Og her kommer noget af det, der er virkelig fedt: Det er nemlig nogle helt nye tidsperioder end dem, I sikkert plejer at arbejde med.

Perioderne er:

Elektrofiskeri

Navn
Randers Naturcenter

Efter en kort introduktion til metoden ved elfiskeri og hvorfor vi gør det, går turen mod en lille bæk nær Naturcenteret. Eleverne er i vandet, har waders på og hjælper med at tage imod og fragte fisk. Vi fisker på 100m hvorefter fiskene skal måles og tælles selvfølgelig af eleverne.

Vi taler om organisk forurening samt kredsløbet i søen.

Vær opmærksom på at dette forløb højest kan afholdes en gang pr måned.

Guidet klimatur i Randers midtby

Navn
Vandmiljø Randers A/S

Klimaet ændrer sig, det ved de fleste. Vidste du, at Randers er en af de byer i Danmark, hvor vi kommer til at mærke klimaforandringerne mest?

Randers er udsat, fordi byen ligger ved Gudenåens udmunding og med bakker på begge sider af åen. For at modstå konsekvenserne af det ændrede klima er byen i forandring, så byen bliver modstandsdygtig overfor fremtidens massive regnmængder, skybrud og stormfloder.