Guidet klimatur i Randers midtby

Navn
Vandmiljø Randers A/S

Klimaet ændrer sig, det ved de fleste. Vidste du, at Randers er en af de byer i Danmark, hvor vi kommer til at mærke klimaforandringerne mest?

Randers er udsat, fordi byen ligger ved Gudenåens udmunding og med bakker på begge sider af åen. For at modstå konsekvenserne af det ændrede klima er byen i forandring, så byen bliver modstandsdygtig overfor fremtidens massive regnmængder, skybrud og stormfloder.

Fra kloakvand til åvand

Navn
Vandmiljø Randers A/S

Dette forløb henvender sig til klasser, der arbejder med spildevand og spildevandsrensning som et led i undervisningen.

I forløbet følger vi spildevandets vej gennem anlægget fra indløb af det beskidte spildevand til det ledes ud i naturen igen. Vi gennemgår renseanlæggets processer og ser på spildevandsrensning i et samfundsmæssigt perspektiv.

Det Mangfoldige Dyreliv

Navn
Casper Dahl

Selvom den tropiske regnskov kun dækker omkring 5 % af jordens landoverflade, lever over halvdelen af alle verdens dyr her. I emnet ”Det Mangfoldige Dyreliv” ser vi på, hvordan dyrene har tilpasset sig livet i den tropiske regnskov og alle de udfordringer, der følger med, når man lever i et så unikt økosystem med så stor en biodiversitet.

Hvad gør dyrene for at øge deres chance for at overleve, finde mad eller endda finde en mage? Hvorfor ser dyrene ud, som de gør? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi prøver at finde svar på. 

Gør en aktiv indsats for din lokale natur

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Vil I være med til at gøre en forskel for biodiversiteten i Guldager Plantage? Udstyret som naturplejere drager vi afsted med bl.a. spader, extragatorer og ørnenæb for at hjælpe trængte planter og dyr. Jeres indsats vil på den måde gøre en forskel for naturen og styrke sammenholdet i klassen.

I Guldager Plantage findes biotoper, som trænger til hjælp, da bl.a. lysåbne biotoper er en vigtig naturtype for mange dyr og planter.

Bæredygtig energiforsyning og naturfagsprøven

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Skal klassen arbejde med fællesfaglige fokusområder – herunder den enkeltes og samfundets udledning af stoffer og dermed klima og bæredygtig energiforsyning, så er her et forløb, der prøver at gøre dette komplekse område håndgribeligt.

Under et besøg i Guldager Naturskole laver eleverne forsøg ude og inde med træ som omdrejningspunkt. Dette understøtter elevernes naturfaglige kompetencer. Eleverne laver også deres eget præparat med læbeceller og fremstiller kul. Vi diskuterer efterfølgende træ som bæredygtig ressource.

Dit affald - og hvad så?

Navn
Affaldsskolen

Besøg Affaldsskolen på Randers Affaldsterminal, og kom med på en sanserig rundtur i en verden af affald.

Her viser og fortæller vi om, hvordan vi i Randers Kommune behandler vores affald, så ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt og med størst mulig omtanke for miljø og klima.
Med vores forløb lægger vi op til ny viden, én på opleveren og opfordringer til eftertanke med udgangspunkt i elevernes eget liv og håndtering af affald.

Vi snakker bl.a. om:

Regnskovens Udnyttelse

Navn
Randers Regnskov

Dette komplekse emne sætter fokus på menneskets udnyttelse af den tropiske regnskov – på både godt og ondt. Efter en kort gennemgang af regnskovens økologi lægges der op til debat. Hvorfor fældes regnskoven, og hvad betyder det for de dyr, planter og mennesker, som lever her? Er det i orden at bruge produkter fra regnskoven, eller skal man helt holde sig fra dem? Eleverne bliver opfordret til at komme med deres mening, og underviseren forsøger at dreje debatten i flere retninger. Til sidst tager vi også en snak om, hvad man selv kan gøre for at bevare den tropiske regnskov.

Planternes Vilde Verden

Navn
Randers Regnskov

Ligesom dyrene skal planterne kunne tilpasse sig det særlige miljø, der findes i den tropiske regnskov, for at øge deres chancer for at overleve og føre deres gener videre. De skal kunne skaffe lys og næring i et miljø, hvor kun 1-2 % af sollyset når skovbunden, og hvor selve jorden er meget næringsfattig.

De skal kunne overleve de til tider ekstreme vejrforhold samtidig med, at de skal undgå at ende i gabet på de mange planteædere, der lever her. Og klarer de skærene, skal de kæmpe med alle de andre planter om at tiltrække bestøverne, så de kan sikre næste generation.