Leg "Stormflod - mon diget holder?"

Navn
MitVadehav

Stormfloder er et livsvilkår langs Vadehavet. En stormflod er en betegnelse for ekstra stort højvande i forbindelse med stærk storm fra vest.

Gennem denne lille leg kan børnene få kropsliggjort den særlige dynamik der findes ved Vadehavet. Legen kan leges både indenfor, i et rum med god plads, eller udenfor på græs, sand eller lignende. 

Vadehavet kan spises - Nudelsuppe med strandurter

Navn
MitVadehav

Flere af strandengens urter kan spises. De har ofte smag af salt, agurk, kål og sennep og kan derfor passe godt ind i det asiatiske køkken.

Tag på tur og pluk forskellige urter som smagsgivere i en nudelsuppe. Husk at have et godt plantekendskab og pluk kun dem du er sikre på. 

Lav nudelsuppen på trangia ude ved Vadehavet, på bål, eller tag urterne med hjem på skolen og lav nudelsuppen i hjemkundskabslokalet.

Kontakt evt. et af besøgsstederne, der tilbyder forløb med madlavning som omdrejningspunkt.

 

Saft på kronblade fra rynket rose - med lidt magi...

Navn
MitVadehav

Denne opgave er tænkt som et velsmagende scienceforløb i sommerhalvåret.

Først fortæller I børnene lidt om planten rynket rose, som mange nok i forvejen kender for dens hyben. Dernæst tager I ud og plukker kronblade fra rynket rose. Hjemme i børnehaven laver voksne og børn i fællesskab en drik på kronbladene, og ser på magien der udfolder sig for børnenes øjne, når drikken forvandles fra en kedelig grå farve til pink.

Processen lægger op til en snak i børnehøjde om de kemiske reaktioner, der sker i forbindelse med tilberedningen. Læs forklaringen nederst i opskriften.

Vadehavet kan spises - syltet strandarve

Navn
MitVadehav

Lad børnene få øjnene op for planterne ved Vadehavet ved at tage smagssansen i brug. I denne opgave lægges der op til et besøg ved Vadehavets kyst, hvor I sanker strandarve og efterfølgende sylter den i børnehaven. Strandarve har en mild smag af agurk og salt. Den kan syltes ligesom agurk og bruges på leverpostejsmaden, i en burger eller oven på en hotdog. 

 

Få øje på kiselalgerne

Navn
MitVadehav

Kiselalgerne udgør den nederste del af fødenettet i Vadehavet, og deres eksistens er vigtig for Vadehavets frodige dyreliv. Algerne er dog mikroskopisk små og kan derfor være svære at forholde sig til, når man ikke kan se dem med det blotte øje. Eller kan man?

Med dette simple filtreringsforsøg, kan man tydeligt se forskel på Vadehavets vand før og efter forsøget med algerne.

Leg "Havørn, hvad er klokken?"

Navn
MitVadehav

Fødekæder kan forklares på mange måder - også gennem leg. I denne lille leg skal en af børnene udpeges til at være havørn, mens de andre børn udpeges til at være et eller flere af de dyr havørnen spiser, fx en sælunge, en strandskade eller en grågås. 

Legen passer godt sammen med de andre fødekædeaktiviteter- og opgaver.

Vadehavssang

Navn
MitVadehav

Syng om livet i og ved Vadehavet. Melodien er "Den lille frække Frederik" eller "Mariehønen Evigglad" - så alle kan være med.

Se introfilm om Vadehavet

Navn
MitVadehav

Se strandskaden Skalle og præstekraven Pelle fortælle om Vadehavet. 
Snak evt. med børnene om fuglenes forskellige næb og om hvad de mon spiser?
Kender børnene til tidevandets kommen og gåen?

 

Find og tegn

Navn
MitVadehav

Mange børn og voksne er ”tingfindere”. Tag på tur ved Vadehavet og saml opskyl. I kan måske finde muslingeskaller, sepiaskaller, krabbeskjold, gummihandsker, plastikdunke og meget andet. Tag det med hjem - fx som model for iagttagelsestegninger - sorter det i affaldsfraktioner, og smid det til restaffald eller genbrug. 

Gry og Vitus – Sæler på spil

Navn
MitVadehav

Brug app'en på iPad eller android-tablets og lær om sæler. Gry og Vitus er en app, hvor I kan lære alt om sæler. nPrøv om I kan fange fisk udelukkende ved hjælp af sælens følsomme knurhår, hop i vandet og se hvor langt ned i havet sælerne kan dykke, undersøg hvad sælerne kan lide at æde, og se om I kan kende forskel på lyden af en sæl og andre dyr.