Vadehavet kan spises - Hesterejer

Navn
MitVadehav

Selvfangede, kogte, friskpillede hesterejer på grovbrød med mayonnaise og dild, eller helstegte sprøde hesterejer med grøntsagsstave og dip. 

Opgaven giver mulighed for enten at købe og tilberede hesterejer hjemme, eller for at tage på tur til Vadehavet med en naturvejleder og fange og tilberede hesterejer. Omdrejningspunktet for opgaven er hesterejer. Tanken er, at eleverne skal opleve at der er virkelig mange ting ude i naturen, som kan spises. Hesterejerne giver mulighed for en snak om tidevand, om dyret selv og dets rolle i økosystemet.

 

Find og tegn

Navn
MitVadehav

Mange børn og voksne er ”tingfindere”. Tag på tur ved Vadehavet og saml opskyl. I kan måske finde muslingeskaller, sepiaskaller, krabbeskjold, gummihandsker, plastikdunke og meget andet. Tag det med hjem - fx som model for iagttagelsestegninger - sorter det i affaldsfraktioner, og smid det til restaffald eller genbrug. 

Vidste du at?

Navn
MitVadehav

Til at pirre nysgerrigheden og skærpe interessen, er der her lavet en samling ”Vidste du at...?”-ark, som kan printes og hænges op i klasselokalet og bruges som udgangspunkt for samtaler.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

 

Brainstorm

Navn
MitVadehav

For at få aktiveret elevernes passive og aktive viden om Vadehavet, kan man starte med at lave en brainstorm-aktivitet. Det er med til at skabe en forforståelse, der fungerer som et stillads til at bygge mere viden på. Det kan virke motiverende for eleverne, at de oplever, at dette er et emne, som de - individuelt og i fællesskab - ved noget om.

Vadehavet på spil

Navn
MitVadehav

Brug app'en på iPads eller android-tablets og lær om Vadehavets dyreliv. "Vadehavet på spil" er en app, der handler om dyrelivet i den danske del af Vadehavet. Gennem små, sjove interaktive aktiviteter får du en masse viden om de forskellige arter, fra blåmuslinger og østers til vadefugle og krabber.

Du kan prøve at fange sandormenes bagender, samle plankton med dyndsneglens slim eller tage på rejse med parasitten fra det ene dyr til det andet. Vadehavet på spil er et spændende bud på, hvordan en digital fagbog kan se ud.

Vadehavet på hukommelsen

Navn
MitVadehav

Lad eleverne kigge nøje på et kort over det danske Vadehav. Der arbejdes med, hvordan man husker visuel information og det at videregive et ”budskab”. Opgaven træner elevernes evner til samarbejde.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

 

Quiz og Byt om Vadehavets dyr

Navn
MitVadehav

I "Quiz og Byt" om Vadehavets dyr bevæger eleverne sig rundt mellem hinanden. Med små kort lærer eller repeterer de navnestof på Vadehavets dyr efter en særlig struktur. Der er lavet en let og en sværere udgave.

”Quiz og byt" er velegnet, når der skal arbejdes med viden og færdigheder. Metoden er oplagt til repetition af ordforråd eller tematisk viden. "Quiz og byt" fungerer godt til både yngre og ældre elever.

Huskespil med kroppen

Navn
MitVadehav

Eleverne er brikker i et huskespil. Billederne på brikkerne er Vadehavsdyr, og eleverne skal gøre en selvvalgt bevægelse, når de bliver ”vendt” af spil-lederen. Bevægelsen skal kendetegne det dyr de er. Huskespillet er tænkt som en repetitionsøvelse, der kan anvendes som afslutning på en Vadehavstur eller når man er tilbage i klassen og skal arbejde videre med Vadehavet og fødekæder.