Brug app'en på iPads eller android-tablets og lær om Vadehavets dyreliv. "Vadehavet på spil" er en app, der handler om dyrelivet i den danske del af Vadehavet. Gennem små, sjove interaktive aktiviteter får du en masse viden om de forskellige arter, fra blåmuslinger og østers til vadefugle og krabber.
Du kan prøve at fange sandormenes bagender, samle plankton med dyndsneglens slim eller tage på rejse med parasitten fra det ene dyr til det andet. Vadehavet på spil er et spændende bud på, hvordan en digital fagbog kan se ud.
App'en er udviklet af Fiskeri- og Søfartsmuseet. Den henvender sig til børnefamilier, og kan derfor også fint anvendes i undervisningen. Det er muligt at afprøve app'en i udstillingen på museet.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.
Børnehaveklasse
Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen
- Naturnysgerrig
Sprog: Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på
- It og digitale medier
- Samtale
Natur/teknologi
Efter 2. klasse
Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
- Organismer
Efter 4. klasse
Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger
- Naturen lokalt og globalt
Skaf iPads eller android-tablets
Afprøv spillene og beslut, hvordan de skal bruges med eleverne.
App'en hentes i Appstore eller GooglePlay.