Vadehavet kan spises - Hesterejer

Navn
MitVadehav

Selvfangede, kogte, friskpillede hesterejer på grovbrød med mayonnaise og dild, eller helstegte sprøde hesterejer med grøntsagsstave og dip. 

Opgaven giver mulighed for enten at købe og tilberede hesterejer hjemme, eller for at tage på tur til Vadehavet med en naturvejleder og fange og tilberede hesterejer. Omdrejningspunktet for opgaven er hesterejer. Tanken er, at børnene skal opleve at der er virkelig mange ting ude i naturen, som kan spises. Hesterejerne giver mulighed for en snak om tidevand, om dyret selv og dets rolle i økosystemet.

Lær om hjertemuslingen og blåmuslingen

Navn
MitVadehav

Hjerte- og blåmuslinger er meget almindelige i Vadehavet. Hjertemuslingen lever nedgravet mens blåmuslingen lever ovenpå havbunden.
Gennem arbejdet med disse opgaver, vil eleverne opnå kendskab til hjertemuslinger og blåmuslinger, herunder deres levevis og levesteder. Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på vaden. Faktaark, malebogsside og fortællebog er lige til at printe.

 

Vadehavet kan spises - Blåmuslinger

Navn
MitVadehav

Lav blåmuslingesuppe hjemme i børnehaven, eller på bål eller trangia ude ved Vadehavet.

Vi anbefaler, at I køber blåmuslingerne.

Omdrejningspunktet for opgaven er blåmuslingen. Opgaven kan sagtens kombineres med en tur til Vadehavet, hvor I fanger blåmuslinger og ser dem i deres rette element. Det giver anledning til at arbejde med blåmuslingen og dens levevilkår.

 

Filtning af Vadefugle

Navn
MitVadehav

Lav vådfiltede billeder eller stolehynder af vadefugle, og lær om hvorfor uld kan filte efter en inspirationstur til Vadehavet. Hjemme på skolen kan eleverne læse om fuglenes levevilkår på faktaark, og tilegne sig viden om uldens egenskaber og forarbejdningen af denne.

 

Den spættede sæl og gråsælen - lav en fagbog

Navn
MitVadehav

Den lille bog ”Den spættede sæl” ligger klar til at I kan printe den, og der er lavet opgaver til bogen. 

Eleverne kan selv lave en lille fagbog om gråsælen, eller om en af de andre arter af sæler. 

Sælerne i Vadehavet er et af de dyr som tiltrækker sig størst opmærksomhed fra både børn og voksne. De indgår i en vigtig økologisk sammenhæng og er genstand for forskning og stor opmærksomhed fra befolkningen.

Opgaven kan suppleres med de andre opgaver om sæler.

Vadehavet kan spises - Hesterejer

Navn
MitVadehav

Selvfangede, kogte, friskpillede hesterejer på grovbrød med mayonnaise og dild, eller helstegte sprøde hesterejer med grøntsagsstave og dip. 

Opgaven giver mulighed for enten at købe og tilberede hesterejer hjemme, eller for at tage på tur til Vadehavet med en naturvejleder og fange og tilberede hesterejer. Omdrejningspunktet for opgaven er hesterejer. Tanken er, at eleverne skal opleve at der er virkelig mange ting ude i naturen, som kan spises. Hesterejerne giver mulighed for en snak om tidevand, om dyret selv og dets rolle i økosystemet.

 

Se film - "Det store ta' selv bord"

Navn
MitVadehav

Filmen ”Det store ta’ selv bord” er en introduktionsfilm på knap 10 minutter. Vadehavet er et vigtigt spisekammer for både bunddyr, fugle, fisk og sæler. Millioner af fugle trækker gennem Vadehavet hvert år, for at fede sig op på Vadehavets mange bunddyr og planter. I filmen møder du en række af Vadehavets naturvejledere, der behandler emnerne fødekæder og biodiversitet både let og overskueligt - fra alger og bunddyr til fugle og sæler.

Filmen er produceret for Vadehavets Formidlerforum af Tandrup Naturfilm 2010.

Vadehavet på spil

Navn
MitVadehav

Brug app'en på iPads eller android-tablets og lær om Vadehavets dyreliv. "Vadehavet på spil" er en app, der handler om dyrelivet i den danske del af Vadehavet. Gennem små, sjove interaktive aktiviteter får du en masse viden om de forskellige arter, fra blåmuslinger og østers til vadefugle og krabber.

Du kan prøve at fange sandormenes bagender, samle plankton med dyndsneglens slim eller tage på rejse med parasitten fra det ene dyr til det andet. Vadehavet på spil er et spændende bud på, hvordan en digital fagbog kan se ud.