Har du været på vaden, kender du sikkert også sandormens små tuer. I arbejdet med denne opgave, vil børnene få kendskab til sandormen og frynseormen. Sandorm og frynseorm er meget almindelige på sandbund i Danmark, og specielt i Vadehavet er der mange, og de er lette at finde.

Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på vaden.
Her findes faktaark, malebogsside og fortællebog lige til at printe ud.

Klyden er kendt for sine lange blågrå ben, sin sort-hvide fjerdragt og sit opadbøjede næb. Storspoven, som er Danmarks største vadefugl, har derimod et næb der vender nedad. Storspoven er også kendt som 'stor regnspove'.

I arbejdet med denne opgave, vil børnene få kendskab til storspoven og klyden som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i børnehaven og ude på vaden. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe.

Børnene kan bruge allerede kendt viden, når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Hesterejen er meget almindelig og kan findes næsten overalt i de danske farvande. Den lever på sandbund på lavt vand. Det gør Vadehavet til et rigtig godt sted for hesterejer. Der kan være rigtig mange i Vadehavet - faktisk har man har talt op til 100 pr m2.  Den hører til gruppen af krebsdyr som hedder de tibenede krebsdyr. Den gruppe omfatter bl.a. krabber og hummere.

Den ellers golde vadeflade er fuld af liv. De to beboere, sandormen og frynseormen, er gode eksempler til at vise dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i vadefladen.

Opgaven består af noget forberedelse hjemme i børnehaven og derefter en tur til Vadehavet. 

Ved Vadehavet kan man møde flere arter af krabber.

Gennem oplæsning, leg og samtale, lærer børnene om de to fisks forskelligheder og ligheder. Hvad æder de, hvordan er de tilpasset livet i Vadehavet og hvordan formerer de sig - er nogle af de spørgsmål, som I kan blive klogere på.

Fødekæder kan forklares på mange måder - også gennem leg. I denne lille leg skal en af eleverne udpeges til at være havørn, mens de andre elever udpeges til at være et eller flere af de dyr havørnen spiser, fx en sælunge, en strandskade eller en grågås. 

Legen passer godt sammen med de andre fødekædeaktiviteter- og opgaver.

”Sno-dig” er et taktilt materiale til indlæring eller repetition af navnestof. 

I et hul i toppen fastbindes en snor. Denne snor skal eleverne vikle rundt om arket, så snoren går fra et billede af dyret til dyrets navn.

Materialet er selvkorrigerende, idet løsningen skal følge stregerne på bagsiden af arket. 

Vi har lavet en let udgave med 3 dyrearter fra Vadehavet, og en sværere med arterne hver for sig.

Du kan læse mere om dyrene i disse værker:

Filmen ”Menneskets liv ved Vadehavet - før” er en introduktionsfilm på knap 10 minutter.

Denne film handler om, hvordan mennesker tidligere har levet ved Vadehavet. I filmen tages du med på en rejse fra jernalderen til vikingetiden, fortsætter frem til tiden omkring 1634 og slutter ved den nære fortid, nemlig 1950erne. På rejsen møder du en række af Vadehavets formidlere, der fortæller om menneskets liv ved Vadehavet - set i et historisk perspektiv.

Filmen er produceret for Vadehavets Formidlerforum af Tandrup Naturfilm 2010.

Eleverne lærer på egen krop, hvordan fødekæder kan hænge sammen og hvordan en katastrofe kan ændre et økosystem.