Hesterejen er meget almindelig og kan findes næsten overalt i de danske farvande. Den lever på sandbund på lavt vand. Det gør Vadehavet til et rigtig godt sted for hesterejer. Der kan være rigtig mange i Vadehavet - faktisk har man har talt op til 100 pr m2. Den hører til gruppen af krebsdyr som hedder de tibenede krebsdyr. Den gruppe omfatter bl.a. krabber og hummere.
Der er opgaver til at arbejde både hjemme på skolen og ude på ved Vadehavet. Der er faktaark, fortællebog og malebogssider lige til at printe. Der lægges op til at fange, kigge på, koge og spise hesterejerne.
Denne opgave kan suppleres med de andre "Lær om.."-opgaver og "Vadehavet kan spises - Hesterejer".
- Tal med om børnene om hesterejer
- Lad dem fortælle hvad de ved og har oplevet med rejer
- Læs fortællebogen "Strandkrabben hr. Skjold og Hesterejen frøken Grå"
- Supplér med viden fra faktaarket
Se gerne Naturnørd's lille film om hesterejer
- Tag til Vadehavet og fang hesterejer med net
- Hvis du booker en naturvejleder, har de rejehov til at fange dyr med
- Læg hesterejerne i en hvid bakke med vand og kig på dem, evt. med lup
Kig efter hesterejens:
- Pandetorn og antenner
- 5 par gangben på forkroppen, hvoraf det forreste par har små klosakse
- 5 par halefødder på bagkroppen
- Haleviften bagpå
- Udvendige skelet af plader
- Om de har æg under bugen
Tag evt. nogle hesterejer med hjem i en spand, så I kan koge og smage dem
- Print faktaarkene og malebogssiderne
- Print bestemmelsearkene
- Laminer evt. arkene
- Print fortællebogen "Strandkrabben hr. Skjold og Hesterejen frøken Grå" (Vælg indstillingen "Booklet", så bliver det til et lille hæfte)
- Beslut hvor I vil tage hen.
- Rejehov eller andre net, hvide bakker eller vadeslæder, lupper, plastikspande
- Book evt. en tur på vaden med en naturvejleder
- Læs fortællebogen "Strandkrabben Hr. Skjold og Hesterejen frøken Grå" igen
- Farvelæg malebogssiderne
- Kog hesterejerne: hæld hesterejerne i spildkogende vand og kog dem i 2-3 minutter. Pil evt. skjold, ben, hale og hoved af og spis dem.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål 14, Livet i havet.
En time hjemme - To timer ved Vadehavet - To timer hjemme