 
Fødekæder kan forklares på mange måder - også gennem leg. I denne lille leg skal en af eleverne udpeges til at være havørn, mens de andre elever udpeges til at være et eller flere af de dyr havørnen spiser, fx en sælunge, en strandskade eller en grågås.
Legen passer godt sammen med de andre fødekædeaktiviteter- og opgaver.
Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen
- Dyr og planter
Sprog: Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på
- Fortælling
Natur/teknologi
Efter 2. klasse
Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
- Organismer
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål 14 og 15.
Start med at fordele rollerne blandt eleverne.
Havørnen står med ryggen til de andre elever, der alle står på en række et stykke væk. Legen starter når eleverne spørger: "Havørn, hvad er klokken?" Havørnen bestemmer selv hvad den vil svare mellem 1-12. Siger den "otte", går eleverne otte skridt frem. Dette fortsætter indtil havørnen fornemmer at de andre elever er tæt på. Når eleverne nu spørger, svarer havørnen "spisetid!" og forsøger at fange en af de andre elever. Den elev, der først bliver fanget, er nu havørn. Husk gerne at spørge den fangede elev, hvad havørnen fik at spise i dag, hvis I har valgt at der skal indgå forskellige byttedyr i legen.
Når legen er velkendt af eleverne, kan den tilføjes lidt ekstra sjov ved at lade eleverne bevæge sig som det dyr, de skal forestille at være, når skridtene tages.