Gennem tiden har mennesker brugt havet og vandløb som transportveje. Vadehavet har nærmest fungeret som en motorvej, der forbandt Vadehavsegnen med resten af Europa. Fra udskibningssteder langs Vadehavet, blev stude og jydepotter udskibet, og de danske søfolk bragte bl.a. fliser med hjem. De hollandske fliser, der har prydet mange vægge i Vadehavsområdet, kan i dag særligt ses på Vadehavsøerne.

Kveller er en etårig plante. Den vokser i salte miljøer, på den høje del af vaden, og ofte lige på på overgangen mellem vade og marsk. Kveller gror også i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken. Kveller er tilpasset til at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, som tilbehør til en æggemad eller man kan lave salt eller tærte af den. Der må plukkes til eget forbrug.

Ved hjælp af en limpistol, kan man fremstille lysestager af tomme blåmuslingeskaller indsamlet på en tur ved Vadehavet. Skallerne klistres sammen én efter én med limpistolen.

Lad eleverne samle muslingeskaller ved Vadehavet og lav havbundsbilleder i billedkunst eller natur/teknologi.

Byg en vadeslæde! Så kan I let få de ting, som I finder på en tur ved Vadehavet, med jer rundt.

Slæden laver I af en stor plastikdunk, hvor I skærer den ene side væk. Med et reb bundet fast på slæden, kan eleverne trække vadeslæden efter sig i rebet uden at tabe noget. 

Har du været på vaden, kender du sikkert også sandormens små tuer. I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til sandormen og frynseormen. Sandorm og frynseorm er meget almindelige på sandbund i Danmark, og specielt i Vadehavet er der mange, og de er lette at finde.
Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på vaden.
Her findes faktaark, malebogsside og fortællebog lige til at printe ud.

Hesterejen er meget almindelig og kan findes næsten overalt i de danske farvande. Den lever på sandbund på lavt vand. Det gør Vadehavet til et rigtig godt sted for hesterejer. Der kan være rigtig mange i Vadehavet - faktisk har man har talt op til 100 pr m2.  Den hører til gruppen af krebsdyr som hedder de tibenede krebsdyr. Den gruppe omfatter bl.a. krabber og hummere.

Ved Vadehavet kan man møde flere arter af krabber.

• Hvad var det for en gryde, Jørgen sejlede i? – Det var en jydepotte!
• Hvor mon han sejlede hen? – Han sejlede jo nok til Tyskland eller Holland
• Hvorfor var Jørgen jyde? – Gryderne blev lavet i Jylland – og brugt overalt
• Hvorfor var mandens spand af ler? Jydepotte-gryderne blev lavet af ler!

Eleverne tegner eller maler selv potter og andre ting som pottepigerne lavede, eller laver fliser som Jørgen havde med hjem som ballast.

Prøv at bygge en lille vadehavshave med strandplanter hjemme på legepladsen. Besøg evt. Vadehavet inden I går i gang. Salttålende planter eller sukkulenter kan købes på en planteskole.