Navn
MitVadehav
Indsendt af den
Billede

Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:

  • Hvorfor gør de det?
  • Er vi også med i en fødekæde?
  • Hvem spiser vi?
  • Er der nogen som æder os?
  • Hvad sker der hvis fødekæden går i stykker?
  • Kan vi gøre noget, så fødekæden ikke går i stykker?

Leg herefter fødekædelegen som beskrevet, læg puslespil og lav en flot fødekædeuro i børnehaven

Overordnet målgruppe
Sådan gør du
  • Print arbejdsarket 'Fødekæder i Vadehavet' i farvetryk (to børn om et ark)
  • Print fødekædepuslespillet og laminer eventuelt
  • Beslut, hvor I vil lege fødekædelegene
  • Print klippeark til fødekædeuroen 'På land' og 'Til vands'

 

Skaf

  • Sakse
  • Aviser eller vat
  • Lim, nål, tråd, eller klipsemaskine
  • Ophængssnor
  • Pinde til uroen
Før besøget
  • Udlever print af siden med fødekædeillustrationen - 'Fødekæder i Vadehavet'
  • Lad børnene (to og to) kigge på den, mens de forbereder sig på at skulle fortælle de andre børn, hvad de undrer sig over
  • Lad børnene efter tur (eller i grupper af to par) fortælle, hvad de undrer sig over
Målgruppe
Under besøget

Leg fødekædeleg

Roller på land:

  • Ræv, hare, strandskade, klyde, sommerfugl, strandasters, kveller og insekt

Roller til vands:

  • Sæl, sild, rødspætte, sandorm, hestereje, blåmusling, tang og krebsdyr

Udvid legen trin for trin: Én er ræv, én er hare, én er insekt, én er kveller osv.

Lad nu børnene vælge en rolle. Lad ræven gå på jagt efter haren osv. Lad børnene bevæge sig som en ræv, en hare, en strandskade osv. Lad dyrene æde og jage på samme tid. Når et dyr er fanget/ædt går det ud af legen og bliver ”publikum”. ”Publikum” hold øje med hvem der bliver ædt og om der er hul i fødekæden. ”Publikum” råber stop!, når der er hul i fødekæden.

Legen stopper når fødekæden er brudt, eller når alle er ædt/alle er mætte. Legen leges i forskellige tempi alt efter børnenes alder og om man har prøvet det før.

Den er velegnet til at lege på tur ved Vadehavet og som repetitionsleg igen på legepladsen.

Efter besøget

Fødekædeuro:

  • Klip dyr og planter ud af klippeark til fødekædeuroen
  • Sæt for- og bagside sammen med papirklips og klip dem ud, så de har samme størrelse
  • Sy dem sammen på maskine, klips dem sammen eller lad børnene sy dem sammen med ”op og ned sting”. Lad et hul stå åben til fyld
  • Fyld rødspætterne ud med vat eller gamle aviser, I har revet i strimler
  • Luk hullet når rødspætten har en passende tykkelse. Sæt en snor i den til ophæng
  • Lav en uro med pinde og sæt det op i rækkefølge som på siden med "Fødekæder i Vadehavet"
  • Hæng uroen op i jeres lokale
  • Når I har lavet hele fødekæden på denne måde, hænges de enkelte dyr, fugle og planter op på tøjsnoren
  • Nu har I en fødekæde til at tale ud fra, lege ud fra eller fortælle om til andre - måske ved et forældrearrangement?
Varighed
Beskrivelse til varighed

Samtalen og legen: ½-én time Fødekædedekoration: To-tre timer

Vis ikke på profil
Tilsluttet
Fokus
Arbejdsark
Titel
Fødekædepuslespil
Download tekst
Se mere her!
Titel
Fødekæder i Vadehavet
Download tekst
Se mere her!
Titel
Klippeark til fødekæder på land
Download tekst
Se mere her!
Titel
Klippeark til fødekæder til vands
Download tekst
Se mere her!
Titel
Livet på vaderne
Download tekst
Se mere her!
Skjul kontaktformular
Afbrudt