En klunser er ifølge ordbogen: ”En person der samler gammelt tøj (kluns), papir, metal og andet affald fra velfærdssamfundet”.

Ideen med denne opgave er at eleverne skal lave klunselister og efterfølgende samle ind efter dem. Strækningen afpasses elevernes alder. Med udgangspunkt i at hver elev har sin egen baggrund og dermed sit eget perspektiv, skal eleverne diskutere, vægte og blive enige om indholdet i en klunseliste.

Denne opgave kan med fordel bruges i sammenhæng med andre opgaver på en tur til Vadehavet.

Eleverne skal, i grupper, løse ”Mysteriet om Sønderside”.  I det nordlige Vadehav ligger en lang halvø ved navn Skallingen. Arkæologerne ved, at der lige nord for Skallingen har ligget et eller andet skabt af mennesker, som på gamle kort hedder ”Sønderside”. Men de ved ikke præcis hvad der har været her, og hvad der er sket. I denne opgave forholder eleverne sig til korte historiske udsagn, der sammen med naturgeografiske fakta, hjælper gruppen med at opstille teorier om hvad der kan være sket ved Sønderside.

Eleverne præsenteres for en liste over en række handlesvarer. De skal nu diskutere hvilke varer befolkningen i Vadehavet har solgt/udskibet, og hvilke varer man har haft med hjem fra udlandet.

Vigtigt
Perioden dækker tiden fra Vikingetiden til 1870.
Nogle af varerne fandtes endnu ikke på dette tidspunkt eller blev i hvert fald ikke handlet med. Dette skal eleverne også diskutere.

Listen over importerede varer er meget længere end listen over eksporterede varer.

Eleverne præsenteres for en række udsagn, som angiveligt beskriver vadehavsbefolkningens krav til en havn - vel at mærke inden det blev muligt at anlægge moler og kajanlæg. Mange af udsagnene er korrekte, men nogle er mere afgørende end andre. Eleverne skal, i grupper, diskutere og argumentere for hvilke krav til havnen der er vigtigst.

Gruppen prioriterer udsagnene, og præsenterer deres valg for klassen. Også ”uenighederne” eller dér hvor prioriteringen har været svær, præsenteres.

Her finder du tre billeder af en fiktiv by ved Vadehavet - i vikingetiden, i tiden omkring 1634 og i 1950´erne - lige til at printe ud. Der er mange detaljer at gå på opdagelse i.

I opgaven "Tænk – Par – Del" arbejdes med billederne ved at eleverne først får tid til at se og selv tænke over billederne, så arbejder de i par og til sidst deles deres viden i firemandsgruppe.

Tåge og dårlig sigtbarhed, har betydning for færdslen ved Vadehavet. Tidligere, hvor man i høj grad fiskede, gravede orm, gik på jagt eller blot bevægede sig fra et sted i Vadehavet, havde en særlig stor betydning. I dag besøges Vadehavet af mange mennesker, og det er vigtigt at forstå naturens ”kræfter” for at kunne færdes sikkert. Denne opgave giver mulighed for at mærke ”på egen krop”, hvordan orienteringssansen og den kropslige fornemmelse for det omgivende rum, påvirkes af muligheden for at se.

Ribes beliggenhed i det flade Vadehavslandskab er helt speciel. På afstand ser man byens ”skyline” med domkirken, som rejser sig i det flade land, og åen der giver forbindelse til Vadehavet.

I denne opgave lægges der op til, at eleverne laver billeder af Ribes ”skyline” og Ribe Å.

Hans Adolph Brorson voksede op ved Vadehavet. I 1734 digtede han salmen ”Op, al den ting, som Gud har gjort”, og var ikke selv klar over, at han havde skrevet en klassiker. 

Eleverne læser og laver opgaver om Brorson, stormfloderne og ”Op, al den ting, som Gud har gjort”.

Hvorfor er der fint ler og sand ved Vadehavskysten, når der er store sten og groft sand ved Vesterhavet? Gennem en kort opgave ser eleverne, hvilke forhold der skal til for at få aflejret sand og ler.

De grove sandkorn og sten er tunge og aflejres derfor hurtigere end de fine sandkorn, der kan holde sig svævende i vandet over længere tid. Langs Vadehavet er vandet mere roligt end ved Vesterhavet og derfor er der forskel på hvad du finder langs de to kyster.

Lav et forsøg med vinden. Hvad sker der med sandet på de store brede sandstrande, når vinden blæser og hvordan kan det være med til at opbygge land?

Når det blæser på de store sandflader i Vadehavet, flytter de tørre små sandkorn sig. Vinden blæser sandet hen over de store sandflader. Blæser det kun lidt flyttes kun de mindste sandkorn, men blæser det meget flytter de store sandkorn sig også.

Dette forsøg illustrerer hvordan klitter opbygges og hvordan der med tiden kan dannes store landområder som Rømø eller Søren Jessens Sand på Fanø.