Mennesker i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske Vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990'erne.

Fåret spiller en afgørende rolle som naturplejer på digerne ved Vadehavet. Lad eleverne skrive det de ved om får ned i en tekst - formet som et får. Der er faktaark, artikler og tegninger til at klæde eleverne på, så teksterne kan få faglig dybde.

Jens Rosendal er en lokal digter fra Ballum, der har skrevet flere tekster om Vadehavet. Valdemar Rasmussen har lavet melodier til to sange der omhandler Vadehavet som landskab.

"Farvernes Landskab" findes også i Højskolesangbogen.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Diget er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. De er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Tidevandet er med til at kendetegne Vadehavet og gør bl.a. området attraktivt for de mange trækfugle, der hvert efterår og forår mellemlander i Vadehavet for at nyde godt af de rigelige mængder af fødeemner. Men det kan være svært at forstå hvordan tidevand fungerer.
Hvad er tidevand og hvordan opstår det? Det er Troldepus med til at svare på i denne opgave. 

Se på historiske kort over Vadehavet. Vadehavets landskab har forandret sig meget siden vikingetiden. På kortene kan man se hvordan mennesket har tilpasset sig landskabets udvikling. 

Opgaven forbereder eleverne til emnet om "mennesket ved Vadehavet - før", og er et vigtigt grundlag for de andre opgaver under emnet.

Ved at arbejde med kortene, får eleverne en forståelse af kortsignatur og lærer at ”se historierne bag kortene”.

Man kan med fordel arbejde med opgaven "Mit Landskab - plus og minus" - efterfølgende.

Lav blåmuslingesuppe hjemme i børnehaven, eller på bål eller trangia ude ved Vadehavet.

Vi anbefaler, at I køber blåmuslingerne.

Omdrejningspunktet for opgaven er blåmuslingen. Opgaven kan sagtens kombineres med en tur til Vadehavet, hvor I fanger blåmuslinger og ser dem i deres rette element. Det giver anledning til at arbejde med blåmuslingen og dens levevilkår.

Mennesker i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske Vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990'erne.

Der er findes en del foldere og tekster om Verdensarv Vadehavet. Lad eleverne læse disse tekster grundigt. Enten i grupper ved at bruge CL-strukturen 'Rollelæsning', eller ved at arbejde med at skrive notater om tekstens indhold i et 'To-kolonne-notat'.