Vadehavet kan spises - Blåmuslinger

Navn
MitVadehav

Lav blåmuslingesuppe på skolen, over bål eller på trangia ude ved Vadehavet.

Vi anbefaler, at I køber blåmuslingerne.

Omdrejningspunktet for opgaven er blåmuslingen. Opgaven kan sagtens kombineres med en tur til Vadehavet, hvor I fanger blåmuslinger og ser dem i deres rette element. Det giver anledning til at arbejde med blåmuslingen og dens levevilkår.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

 

Vadehavet kan spises - Nudelsuppe med strandurter

Navn
MitVadehav

Flere af strandengens urter kan spises. De har ofte smag af salt, agurk, kål og sennep og kan derfor passe godt ind i det asiatiske køkken.

Tag på tur og pluk forskellige urter som smagsgivere i en nudelsuppe. Husk at have et godt plantekendskab og pluk kun dem du er sikre på. 

Lav nudelsuppen på trangia ude ved Vadehavet, på bål, eller tag urterne med hjem på skolen og lav nudelsuppen i hjemkundskabslokalet.

Kontakt evt. et af besøgsstederne, der tilbyder forløb med madlavning som omdrejningspunkt.

 

Saft på kronblade fra rynket rose - med lidt magi...

Navn
MitVadehav

Denne opgave er tænkt som et velsmagende, tværfagligt forløb i fagene natur/teknologi og madkundskab.

Først introduceres eleverne til planten rynket rose, begrebet invasive arter og vadehavets planteliv. Dernæst tager eleverne ud og plukker kronblade fra rynket rose. Hjemme på skolen laver de en drik på kronbladene.

Madlavningsprocessen lægger op til en efterfølgende snak om pH i natur og teknologi.

 

Se film - FADEBURET, Midsommer og trolovelse (sommer)

Navn
MitVadehav

Endelig er det sommer på Hvidinggården år 980. Maverne mættes, og fadeburet fyldes igen med mælk, ost, æg, fisk, bær og grønt. Der er nok at se til i sommervarmen, og Alva, gårdens unge pige, slås tilmed med sine egne bekymringer. Det er godt, hun stadig har sin morfars fortrolighed, men nu har hun også brug for Hyldemors hjælp.

Se film - FADEBURET, julegildet

Navn
MitVadehav

På Hvidinggården forbereder man sig til det store julegilde. Der er travlt i køkkenet, for områdets indflydelsesrige familier er inviteret, og nu gælder det om at gøre et godt indtryk og cementere sin position i samfundet. Rigtig meget afhænger af juletønden. Husfruens gærkrans blev stjålet netop som brygningen skulle sættes i gang. I al hemmelighed lånte hun Enderupgårds gærkrans, men kan gæsterne mon smage forskellen? Vil Hvidinggården falde i agtelse? Eller vil andre?

Vadehavet kan spises - Hyben

Navn
MitVadehav

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme på skolen.

Vadehavet kan spises - syltet strandarve

Navn
MitVadehav

Lad dine elever få øjnene op for planterne ved Vadehavet ved at tage smagssansen i brug. I denne opgave lægges der op til et besøg ved Vadehavets kyst, hvor I sanker strandarve og efterfølgende sylter den i madkundskabslokalet. Strandarve har en mild smag af agurk og salt. Den kan syltes ligesom agurk og bruges på leverpostejsmaden, i en burger eller oven på en hotdog.