Regnvand - fremtidens drikkevand
Klimaet ændrer sig, det ved de fleste. Hvad er klima egentlig, og hvad er konsekvenserne af klimaforandringerne globalt og i Randers? Hvordan kan vi på en bæredygtig måde tilpasse os konsekvenserne af klimaændringerne? Hvad stiller vi op med al den ekstra regn, der vil falde i fremtiden, og hvordan kan vi se på regnvand som en ressource? Hvad gør Vandmiljø Randers for at tage hånd om regnvand, og hvad kan du selv gøre? Det er nogle af de emner dette forløb i REGNhytten behandler.
Sangskatten
Kom på biblioteket til en formiddag i sangen og fortællingens tegn.
Vi synger og visualiserer sangene med forskellige effekter. Alt efter hvilket niveau jeres børn er på, dykker vi ned i sangens fortælling. Vi taler om, hvad det egentlig er, vi synger om.
Det foregår på det af kommunens biblioteker, der ligger tættest på jer. Har I ikke mulighed for at komme til os, kommer vi gerne ud i jeres institution.
Lav din egen fortælling
Biblioteket er fyldt med fortællinger, både om helte, hekse og helt almindelige mennesker. På biblioteket samles alle disse fortællinger, hvor der er plads til både at lege, lære og ikke mindst læse.
I forløbet arbejder vi med fortællinger. Eleverne får en forståelse for, hvad en fortælling er, og hvordan en fortælling er bygget op, ved at de selv skal arbejde med fortællinger og sammen med hinanden og bibliotekaren skal finde på en historie. Dette sker ved brug af fortælleterninger og billedkort.
Booktalk
Vil du sætte gang i læsningen og øge læselysten for dine elever på mellemtrinnet og i udskolingen?
Så prøv en booktalk!
En bibliotekar fortæller på engagerende vis om en række bøger. Bagefter går eleverne rundt blandt emneborde og finder bøger, som de gerne vil låne. Emnebordene kan tilpasses emner, I ønsker, eller være en god blanding, som er sammensat af bibliotekaren.
Book tasting
Book tasting - som var det en treretters menu!
"Book tasting" handler om at give eleverne smag for bøger på en sjov og anderledes måde. Hvad gør en bog spændende, og kan man dømme en bog på dens omslag? Hvordan smager en bog egentlig?
Forløbet er udviklet af eReolen GO! og hentet fra Læsesporet.
Fra kloakvand til åvand
Dette forløb henvender sig til klasser, der arbejder med spildevand og spildevandsrensning som et led i undervisningen.
I forløbet følger vi spildevandets vej gennem anlægget fra indløb af det beskidte spildevand til det ledes ud i naturen igen. Vi gennemgår renseanlæggets processer og ser på spildevandsrensning i et samfundsmæssigt perspektiv.
2 gange bæredygtighed, ressourcer og klima
Affaldsskolen og Vandmiljø Randers REGNhytten udbyder et fælles forløb, så I på samme dag besøger Affaldsskolen og REGNhytten. Indholdet i forløbene de enkelte steder finder I under henholdsvis Affaldsskolen ”Dit affald - og hvad så” og Vandmiljø Randers A/S ”Klima og Lokal afledning af regnvand (LAR)”
Randersmesterskaberne i oplæsning 2026
Randers Mesterskaberne i oplæsning er børnebibliotekets bud på en konkurrence, der gør det sejt og sjovt at læse op. Konkurrencen indledes med en workshop i oplæsning med fokus på præsentationsteknik. Derefter afholder eleverne i 5. klasse lokale oplæsningskonkurrence på deres skole, hvor vinderen går videre til finalen torsdag d. 12. marts 2026 på Randers Bibliotek.
Læs mere i den vedhæftede invitationen.
Den magiske tidsballon – film & omvisning
Tag jeres børn med på en rejse gennem stenalderen, bronzealderen og jernalderen, hvor der er stor risiko for, at I bliver meget klogere på oldtiden. I skal se tegnefilm og røre ved museumsgenstande og en god formilder har tilrettelagt en hyggelig formiddag, der er skræddersyet til jeres målgruppe. På museet ser i tegnefilmen om Jens, Benjamin og Malou, der tager på tidsrejse i en magisk tidsballon, der lander lige midt i Kulturhuset!
Forløbet varer ca. 40 minutter, og som regel deler vi den op i to dele og går ud i museets udstilling i mellem de to dele.
Der var engang en å
Kan Danmarkshistorien flyde rundt i en å? Og kan man fortælle Danmarkshistorie til de 0-6 årige?
Svaret på begge spørgsmål er: Ja. Hvis I besøger https://museumoj.randers.dk/skoler-og-institutioner/til-daginstitutioner/der-var-engang-en-aa/ kan I på en legende og ikke mindst musikalsk måde gå i gang med ni små historier om mennesker, der har boet i Danmark de sidste mange tusind år. I kan downloade sange og printe malebogsark – så det er bare om at gå i gang!