Biblioteksbesøg

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

På et Biblioteksbesøg kan eleverne opleve biblioteket på en ny måde. 

I kan fx høre mere om vores unikke Storm P.-malerier, komme på stjerneløb, få en mere filosofisk samtale om biblioteket eller lave forskellige lege med bøger. I kan også få en mere traditionel rundvisning.

Vi sammensætter jeres biblioteksbesøg, så vidt det er muligt, ud fra jeres ønsker.

Dette besøg kan bookes flere gange med forskelligt indhold til den samme klasse.

Oldtiden gennem hænderne

Navn
Museum Østjylland

Få en omvisning i Livet ved Fjorden, vores flotte og sanselige oldtidsudstilling. Udstillingen præsenterer fantastiske museumsgenstande og undervejs har formidleren masser af røre-genstande med rundt. Fra de første jægerfolks flintøkser og kornsegl til bronzealder - og jernalderfolkets smykker, våben og redskaber. De tidlige oldtidsfolk, der søgte til Randersområdet efter sidste istid til de rige vikinger, der levede af egnens fede landbrugsjord, og som ind i mellem sejlede ud på handels- og plyndringstogter.

Middelalderens Mennesker – omvisning

Navn
Museum Østjylland

Randers er rig på fund fra middelalderen og spændende historier om de folk, der levede i Randers dengang. Besøg vores spændende udstilling Middelalderens Mennesker, hvor originale genstande fortæller om livet i mid­delalderen. Om byerne, om troen, om husene, om kønsroller, magtfordeling og klostrene og kirkerne. Eleverne bliver aktivt inddraget i samtalerne om fødsel, dåb, livsvilkår og døden. Alt efter målgruppen drages også naturvidenskabelige metoder, middelalderlitteratur og billeder ind i samtalerne.

Hvordan dufter middelalderen?

Navn
Museum Østjylland

Uld, røgelse og middelalderens krydderier fører eleverne tilbage i tiden. De dufter til middelalde­rens dagligvarer, og vi får en snak om, hvordan produktion af mad og drikke har ændret sig de sidste tusind år. Eleverne kan være iført tunge, uldne middelalderdragter, som nok skal give anledning til at kigge på, hvordan vores eget tøj og sko er anderle­des end tidligere.

Gør en aktiv indsats for din lokale natur

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Vil I være med til at gøre en forskel for biodiversiteten i Guldager Plantage? Udstyret som naturplejere drager vi afsted med bl.a. spader, extragatorer og ørnenæb for at hjælpe trængte planter og dyr. Jeres indsats vil på den måde gøre en forskel for naturen og styrke sammenholdet i klassen.

I Guldager Plantage findes biotoper, som trænger til hjælp, da bl.a. lysåbne biotoper er en vigtig naturtype for mange dyr og planter.

Bæredygtig energiforsyning og naturfagsprøven

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Skal klassen arbejde med fællesfaglige fokusområder – herunder den enkeltes og samfundets udledning af stoffer og dermed klima og bæredygtig energiforsyning, så er her et forløb, der prøver at gøre dette komplekse område håndgribeligt.

Under et besøg i Guldager Naturskole laver eleverne forsøg ude og inde med træ som omdrejningspunkt. Dette understøtter elevernes naturfaglige kompetencer. Eleverne laver også deres eget præparat med læbeceller og fremstiller kul. Vi diskuterer efterfølgende træ som bæredygtig ressource.