15. Fuglene flytter ind

Navn
Natur- og friluftsvejledningen

Alle kender fuglene og kigger i et eller andet omfang på fugle. Der findes heldigvis rigtig mange forskellige fugle rundt om os og kan vi få dem til at flytte ind i haven eller institutionen, så kan vi rigtig nærstudere dem. Vi skal prøve at gøre institutionen/haven mere attraktiv for fuglene ved at lave fuglefoder, fuglehuse og så skal vi da også se om vi kan kigge på nogle fugle med kikkerterne. 

Man kan fodre fuglene året rundt, ved at fodre fuglene hjælper du fuglene, men du etablere også et sikkert sted du kan se fuglene.

Verdensmål i øjenhøjde

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Der er 6 år til at FN’s 17 verdensmål skal være opfyldt.

Vi tager temperaturen på, hvor langt vi er kommet i mål, sammen med dine elever. To af MUNDUs dygtige formidlere kommer med et engagerende oplæg krydret med film, quiz og aktuelle cases, og vi bringer dine elever på banen, så de selv kan gøre sig refleksioner om, hvordan de kan tage del i løsningen.

Vi kan nemlig alle sammen være med til at gøre Verdensmålenes visioner til virkelighed.

Verdensmål i øjenhøjde inddrager fællesmål fra samfundsfag, geografi og giver et indspark til den almene dannelse.

Det er OS der laver MAD

Navn
Trynen i jorden

Under titlen: ’Det er OS der laver MAD’, retter dette tilbud sig mod elever på alle trin i grundskolen. Dagen indledes med et gårdbesøg hos en lokal producent (fx. æg, grøntsager, bær, økologiske grise, mælkeproduktion eller andre) som viser rundt og fortæller om produktionen, på et niveau som svarer til børnenes alderstrin og spørgsmål undervejs. Børnene er med til at indsamle råvarer/høste fra gårdens egen produktion, og disse råvarer tager de efter endt besøg med hjem i skolekøkkenet. I skolekøkkenet laver børnene sammen med lærer og tovholder mad af dagens høst.

Havplast langs Vestkysten

Navn
STRANDET

Kom med os på stranden og gør en indsats for et renere hav.

Vi tilbyder en anderledes og lærerig oplevelse med fokus på havet og plastforurening – hvor I samtidig er med til at gøre noget godt for vores natur.

Eleverne opnår viden om lokal plastforurening og er med til at afhjælpe lokale og globale udfordringer. Der er fokus på FN’s verdensmål & globale udfordringer indenfor klima og miljø. Der er fokus på en aktiv dag ved stranden, hvor læring og oplevelse går hånd i hånd

Plast, ressourcer & cirkulær økonomi

Navn
STRANDET

I vores havplastværksted får eleverne indsigt i nogle af de miljømæssige udfordringer, vi som samfund står overfor i de kommende år, når det kommer til håndtering og genanvendelse af affald og sikre at det bliver til brugbare ressourcer. Vi dykker ned i cirkulær økonomi og FN’s verdensmål 12 omkring ansvarligt forbrug og produktion. Eleverne er også med til at genanvende havplast i
værkstedet.

REWILDING intro

Navn
Naturhistorisk Museum

Med et spændende oplæg og efterfølgende dialog ser vi nærmere på konceptet ”rewilding” eller ”genforvildning,” og undersøger hvordan det fungerer i praksis på bl.a. Molslaboratoriet.

Med ankomsten af landets fremtidige naturnationalparker er det mere relevant end nogensinde før at have styr på begreber som økologiske nicher, nøglearter, biodiversitet, naturpleje, fødenet, og nøjsomhedsarter.

Med dette oplæg tager vi hul på alt dette og mere, gennem dialogbaseret undervisning og smukke billeder – mest fra Molslaboratoriet, men også andre steder i verden, naturligvis.

Naturens Spisekammer

Naturens Spisekammer er et spændende formidlingsinitiativ. Her får eleverne mulighed for både at lære om jagt og natur samt tilberede en dejlig vildtret, som en afslutning på forløbet. 

Vi tager udgangspunkt i hele fasaner/ænder, som vi kigger grundigt på og anvender brystkødet fra.  

Det er vigtigt at give børnene nogle gode solide naturoplevelser, der appellerer til alle sanser. Dette forløb tydeliggør, at maden har haft et liv, inden det havner i køkkenet. Vi sætter desuden fokus på bæredygtighed og miljømæssige påvirkninger.

Vi laver smykker af gevirer

Eleverne får indsigt i håndværksmæssige færdigheder og laver deres egne unikke smykker og nøgleringe mm. Samtidig får eleverne kendskab til de fire hjortearter, der lever i Danmark. Det drejer sig om råvildt, kronvildt, dåvildt og sikavildt.

Hver klasse kan søge maks et forløb pr. skoleår

Bioformidling

Navn
Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Biologiformidlingen henvender sig primært til elever fra 8. til 10. klassetrin, men alle er velkomne til at kontakte os.

Vores opgave er at formidle biologi på en inspirerende og spændende måde, som inddrager eleverne og gør dem nysgerrige.

Oplæg og øvelser varetages af biologistuderende, som tilpasser niveauet efter den enkelte klasse. Derudover fortæller formidlerne også lidt om, hvordan det er at studere på universitet.

SEX

Navn
KØN - museum for kønnenes kulturhistorie

Seksualundervisning på KØN