Hvad byggede de huse af?
Eleverne skal med udgangspunkt i en gåtur i nærmiljøet få øjnene op for byggematerialer, deres egenskaber og brug.
Herefter undersøger eleverne, hvordan materialerne er blevet brugt gennem tiden i Vadehavsområdet.
Husk, tegn, og lær fuglene at kende
Til denne opgave skal I bruge en udstoppet fugl. Helst én der har en række karakteristiske kendetegn, f.eks. en gravand, en gråand (andrik), en stor præstekrave eller en anden art, der har ”lidt at byde på” rent visuelt.
Hvalfangere fra Rømø
I 1700-tallet blev der drevet en intens hval- og sælfangst i de arktiske farvande ved Grønland. Rømø's kommandører og øvrige søfolk spillede her en meget væsentlig rolle. Der findes en lang række spændende og meget personlige beretninger, ikke mindst fra skæbneåret 1777. På Rømø og til dels også Fanø findes stadig mange ”spor” fra denne storhedstid.
Mod fjerne horisonter - om søfarten på Fanø og i Vadehavet
I Vadehavet var og er menneskets tilknytning til havet - også de fjerne verdenshave - stor. På Fanø voksede en stor handelsflåde op i løbet af 17-tallet og især 1800-tallet. På Rømø fandt mange mænd hyre på hvalfangerbåde. Både Tønder, Varde og Ribe har tidligere været helt afhængige af søfarten og den velstand den førte med sig. I dag er Esbjerg en moderne havneby.
Pionererne - de byggede en by
Esbjerg er en helt speciel pionerby ved Vadehavet, bygget på ganske kort tid. I 1868 besluttede man i Rigsdagen at erstatte de havne som man havde tabt mod syd. Krigen mod Tyskland i 1864 betød nemlig at man havde mistet to vigtige havne: Tønning og Husum. Det var ikke meningen at der skulle vokse en by ved Vestkysten - blot ville man anlægge en havn og en jernbane, så man kunne eksportere varer til England og Tyskland, men sådan gik det ikke. Byen voksede med eksplosiv kraft, indbyggerne strømmede til, og der blev bygget en by på rekordtid.
Collografi af Vadehavets fugle
Collografi er en grafisk trykteknik, hvor man anvender en trykplade af pap. Det er nemt at arbejde med for eleverne, og så er det billigt! Eleverne lærer de udvalgte fuglearter at kende gennem den kreative proces, hvor de tegner, ”raderer” og trykker deres fuglemotiv. At arbejde med grafiske teknikker motiverer eleverne til at glemme motivets detaljer og i stedet fokusere mere på form, linjer og det særlige udtryk, som grafikken tilbyder. Den samlede produktion i klassen af i alt tre-fire udvalgte fugle i samme størrelse vil udgøre en smuk udstilling.
Vadehavet som verdensarv – Se film
Se en introduktionsfilm om Verdensarv Vadehavet.
Vadehavs-akvareller
Landskabet ved Vadehavet har sit eget særprægede udtryk - det flade land, hvor himlen fylder meget.
Lad eleverne male landskabsbilleder ved Vadehavet.
Vi henter tidevandet ind
Jens Rosendal var digter, bosiddende i Ballum, og han har skrevet adskillige tekster om Vadehavet. Med baggrund i skoleverdenen var han vist nok også den første lærer i Danmark, der fik sat Vadehavet på skemaet*.
I anledning af Jens Rosendals 90-års fødselsdag, finder du her en opgave, der omsætter en lokal tradition der har udspillet sig i Ballum siden hans 80-års fødselsdag – at hente tidevandet ind – til sangen af samme navn.
Lær med påklædningsdukker
Flotte påklædningsdukker med børn fra de tre historiske perioder: Vikingetiden, Tiden omkring 1634 og 1950´erne er lige til at printe og bruge i undervisningen. Der er lagt op til billedlæsningsopgaver, dukketeater og andet.