Byg din egen sø
Hvordan opfører vand sig? Hvad kan flyde og hvad kan synke? Vi skal undersøge vand, og om man egentlig kan bygge sin egen sø.
Børnene skal undersøge og observere i dialog med en voksen, hvordan vand opfører sig, og hvad der kan flyde og synke. De skal også bygge en lille båd. Det enkelte barn arbejder i sit eget tempo og kan følge sine overvejelser og indskydelser. Aktiviteten gennemføres som udgangspunkt udendørs.
Med Paxi til Månen
Vi flyver til Månen og undersøger, hvordan ting opfører sig på Månen
Kan man flyve til Månen i en flyvemaskine? Kan man finde mad på Månen? Bor der nogen på Månen?
Kom med en tur til Månen med ESA Education-maskotten Paxi. Vi “flyver” til Månen og undersøger, hvordan ting opfører sig på Månen. Hele rumfarten foregår i vores UdeLab, så børnene skal have tøj på efter vejret.
Klimatilpasning i Viborg
I dette forløb skal vi undersøge, hvad der sker med nedbør i naturen?
Regnvand og sne, overfladevand, grundvand, vejr, vandets kredsløb. Med andre ord vil vi undersøge hvordan vand arbejder i naturen og vores byer.
En del af forløbet er at besøge et lokalt klimatilpasningsområder for at forstå, hvordan Viborg Kommune arbejder med klimatilpasning med lokal afledning af regnvand.
Bæredygtighedsdilemmaer omkring boligen
Bygge, etablere og indrette sin egen bolig - det lyder spændende!
Men der er også mange svære valg at træffe i en byggeproces, og de kan have stor betydning i forhold til bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål.
I dette forløb oplever eleverne, hvordan verdensmål og bæredygtighed spiller ind, når man etablerer og indretter sin bolig ved at træffe vanskelige beslutninger i form af et dilemmaspil.
Fri os fra det onde
Et undervisningsforløb, der fokuserer på modmagi og den magisk-religiøse forestillingsverden i 15-1600tallets Danmark.
På museet får eleverne indblik i den hvide og sorte (og grå?) magi, der var overalt i renæssancens samfund. Alle folk - fra bønder til konger - brugte magi, men kun heksene var kendt for at bruge den farlige, sorte af slagsen. Derfor beskyttede folk sig mod den gennem andre former for magi – det, kalder man modmagi.
Uretfærdig Middag - rollespil om klima og køn
Hvordan hænger vores mad, klima og ligestilling egentlig sammen?
Uretfærdig Middag - rollespil om klima og køn
Hvordan hænger vores mad, klima og ligestilling egentlig sammen?
Digitale elevambassadører
Digitale elevambassadører er SSP Viborgs skolekoncept udarbejdet og udført i samarbejde med Børns Vilkår.
Konceptet har til formål at forebygge digitale krænkelser, fremme elevernes digitale dannelse og aktivere de voksne omkring dem. Konceptet er bygget op omkring ung-til-yngre-formidling og tidlig inddragelse af forældre i samarbejde med de deltagende skoler.
Klimatopmøde - arrangement med forældre
I Viborg Kommune ønsker vi en grøn fremtid og vi arbejder for, at hele kommunen på sigt bliver klimaneutral. Vi har sat ambitiøse mål i kommunens klimaplan, og vi tror på, at vi kan indfri planen ved at løfte i flok.
Klimamålene gælder hele kommunen, både som samfund og geografi, og derfor må alle – borgere, skoler, institutioner, erhvervsliv, landbrug og myndigheder bidrage.
En gåtur med afsæt i Aalborgs skyggesider
En gåtur med afsæt i Aalborgs skyggesider – læring og oplysning:
Måske tænker du nogle gange på, om der virkelig er nogle mennesker/ hjemløse, der bor på gaden i Aalborg?
Svaret er ja, der er faktisk nogle, som bor på gaden i Aalborg!
Ved sidste hjemløsetælling i 2022, var der 465 registrerede hjemløse i Region Nordjylland.