Digital dannelse

Navn
SSP

Dit Liv På Nettet er et undervisningsmateriale til folkeskoleelever og forældre om børns liv på de sociale medier. Materialet, som oprindeligt er udviklet i et samarbejde mellem Center for Digital Pædagogik og skoleforvaltningen i Aalborg kommune, består af undervisningsmoduler til henholdsvis 2. & 3. årgang, 4. årgang, 6. årgang og 8. årgang, et gamingmodul til mellem- og udskolingselever samt et forældremodul.

 

Traditioner mellem liv og død

Navn
Viborg Stifts Skoletjeneste for Kristendomskundskab

Man kan blive skræmt af døden og gøre grin med den som til Halloween. De døde kan mindes ved en højtidelig Allehelgens gudstjeneste, eller de døde kan vende tilbage og feste med os som ved De Dødes Dag i Mexico. Der findes mange måder at gribe døden an på, og der er forskellige traditioner i forskellige kulturer.


 

Hænderne op med Diggi

Navn
DGI Midtjylland

Hænderne op med Diggi er et aktivt forløb, som kobler bevægelse og læring i dansk og matematik. Bevægelse, bevægelsesglæde og brug af bolde er tænkt ind som en naturlig og integreret del af undervisningen i fagene. Der er samtidig fokus på trivsel, og derfor arbejder eleverne på tværs af grupper og klasser, hvor de i fællesskab skal løse opgaver og udfordringer. Forløbet kan bruges som en temauge eller spredes over fire uger, hvor man for eksempel har forløbet en dag om ugen. 

Besøg dit lokalhistoriske arkiv - mellemtrin

Navn
Børn og Unge

Få inspiration til, hvordan du kan bruge det lokalhistoriske arkiv ved jeres skole. Benyt undervisningsmaterialet, som er bygget op omkring et besøg på et lokalhistorisk arkiv. Forløbet har fokus på udviklingen af skolelivet i lokalområdet og er beskrevet udførligt på Meebook, hvor både lærer og elever bliver taget i hånden og guidet igennem læringsforløbet, som indeholder både forberedelse inden besøget og efterbehandling af besøget.