Forfatterbesøg med De Hemmelige Youtubere

Navn
Maria Rørbæk - børnebogsforfatter

Foredraget om De Hemmelige Youtubere tager udgangspunkt i romanen, men fører også eleverne med ind i forfatterens værksted. Det handler blandt andet om ideudvikling, opbygning af karakterer og dialog. Den røde tråd er mine egne erfaringer med at skrive De Hemmelige Youtubere samtidig med, at eleverne også selv bliver aktive og fx skal prøve at lave små dialoger og skabe deres egen, fælles historie.

Jul på museet 2025 Mellemtrin og op

Navn
Museum Thy

Traditionen tro byder vi på Thisted Museum på julearrangementer for børnehaver og indskolingen. Vi glæder os SÅ MEGET til at få en masse glade børn på julebesøg.

Mellemtrin og de større elever inviteres på en rundvisning i udstillingerne, hvor vi går på opdagelse efter genstande med tilknytning til julens historier. Vi slutter af med en lille julequiz, hvor de dygtigste jule-eksperter kan være med til lodtrækningen om en ekstra julegave.

Jul på museet 2025 Dagtilbud

Navn
Museum Thy

Traditionen tro byder vi på Thisted Museum på julearrangementer for børnehaver og indskolingen. Vi glæder os SÅ MEGET til at få en masse glade børn på julebesøg.

Dagtilbud(de ældste børn) og indskolingen inviteres på en lille rundvisning i museets udstillinger, derefter skal vi se skyggeteaterforestillingen Julestjernen om julens mest centrale fortælling og til sidst klipper vi julestjerner og udsmykker den fælles stjernehimmel.

Tirsdagene-onsdagene og torsdagene mellem 25. november - 18. december er det muligt at komme på besøg.

Konference - en hyldest til læreren

Navn
Aarhus Teater

Deltag i vores anderledes skoledag, hvor vi hylder læreren og lader inspirationen flyde frit mellem indsigtsfulde oplæg, skarpe debatter og overraskende indslag. Vi slutter af i (scene)kunstens verden med at se Aarhus Teater og Christian Lollikes Reumertvindende forestilling Skolekomedien, der er baseret på autentiske fortællinger fra lærere og elever over hele landet.

FORELØBIGT PROGRAM

Filmworkshop for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

Workshoppen introducerer formmæssige virkemidler i kortfilm, med sprogstimulering som en naturlig del. Den første dag hos os, lærer eleverne filmsamarbejde, gennem optagelse og sammensætning af få klip ad gangen. Det er grundlæggende tekniske og æstetiske virkemidler. Hjemme arbejder eleverne med enkle øvelser, med vores materiale som inspiration. Den sidste dag hos os udvider og finpudser vi med flere metoder, virkemidler, og ser lidt på plot, karakter og drama.

Fantasiordbogen for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

På workshoppen 'Bogstaveligt talt - Fantasiordbogen' laver vi grafiske tryk med bogstaver, som dekoreres med farver og mønstre. Vi bruger bogstaverne, og ikke mindst vores fantasi, til at finde på skøre ord og deres betydning. Afslutningsvis samles alle ordene i en hjemmesyet fantasiordbog, som klassen får med hjem.