Teaterværksteder - på Aarhus Teater

Navn
Aarhus Teater

I teaterværkstedet er dine elever i centrum.

Med en kombination af fysiske og mentale øvelser, der sætter krop og hoved i spil, oplever eleverne et både personligt og aktuelt møde med Aarhus Teaters forestillinger.

Eleverne bearbejder forestillingens tematik og æstetiske greb, og får en unik mulighed for at forstå sig selv i forhold til forestillingen.

Klar tale - med kroppen forrest

Navn
Aarhus Teater

Værksted i præsentation og formidling, på Aarhus Teater eller på din skole.

Skal dine elever holde oplæg og præsentere et fagligt stof for dine klassekammerater? Skal de til mundtlig eksamen (eller jobsamtale) og har du brug for nogle fif til, hvordan de bedre brænder igennem? Så kan dette kursus i præsentation og mundtlig formidling ved hjælp af skuespillerens værktøjer måske være noget for jer.

Bogvenner

Navn
Skive Bibliotek

Skal der sparkes gang i elevernes læselyst? Eller vil I gerne inspireres til nyt læsestof? Så prøv en omgang bogvenner, hvor eleverne skal møde en masse bøger, og forhåbentligt få “nye bogvenner”.

Jeppe Aakjær til 7.-10.klasser

Navn
Aakjærselskabet

Der tilbydes forløb omkring læring af sagprose, folkeoplysning, det moderne gennembrud, samt lyrik - hvor vi tager udgangspunkt i Jeppe Aakjær og hans forfatterskab. Ud over Jeppe Aakjærs styrke på lyrik og beskrivelse af naturen, var han også en person, der engagerede sig meget i samfundsdebatten og -udviklingen.

Der vil gennem fem forskellige forløb være mulighed for, at lærer og elever kan arbejde med fagene: historie, dansk, samfundsforhold, natur og klima.

De fem forløb er som følger:

Forløb 1: Grundforløb om Jeppe Aakjær (for 7.-10 klasse)

Bogvogterkursus

Navn
Skive Bibliotek

På bogvogterkurset lærer børnene igennem samtale, hvordan man bliver en vogter, der passer godt på bøgerne, så mange børn kan få glæde af bøgernes fortællende univers.

 

Besøg biblioteket med din modtagerklasse

Navn
Skive Bibliotek

Lær biblioteket at kende både som et sted, man kan bruge i fritiden, og som et sted, man kan få hjælp til at finde informationer i forbindelse med opgaver i skolen.

Besøgets indhold tilpasses aldersgruppen og tilrettelægges sammen med dig som lærer. Der vil blive taget hensyn til elevernes danskkundskaber, og der vil blive lagt vægt på dialog og visuel formidling.

Eleverne kan efterfølgende få lavet eget lånerkort, så de selv kan låne materialer med hjem. Aftal nærmere med biblioteket ved tilmelding.

 

Børnebogsyoga

Navn
Skive Bibliotek

Giv dine elever et pusterum og lad dem stifte bekendtskab med kropsaktiviteter, der styrker kroppen og øger velvære, vejrtrækning og kropsbevidsthed. 

Til børnebogsyoga afprøves yogalege, højtlæsning samt rim og remser ved hjælp af nogle af de materialer, der findes på biblioteket.

Eleverne eksperimenterer med at skabe fortællinger med kroppen og afslutter lektionen med en rolig afspændingsøvelse.