Vadehavs-akvareller
Landskabet ved Vadehavet har sit eget særprægede udtryk - det flade land, hvor himlen fylder meget.
Lad eleverne male landskabsbilleder ved Vadehavet.
Digt et Vadehav
Mange digtere har ladet sig inspirere af Vadehavets barske og foranderlige natur. Lad eleverne arbejde skriftligt og mundtligt med egne indtryk, oplevelser og stemninger i Vadehavets natur, på digtform.
Vi henter tidevandet ind
Jens Rosendal var digter, bosiddende i Ballum, og han har skrevet adskillige tekster om Vadehavet. Med baggrund i skoleverdenen var han vist nok også den første lærer i Danmark, der fik sat Vadehavet på skemaet*.
I anledning af Jens Rosendals 90-års fødselsdag, finder du her en opgave, der omsætter en lokal tradition der har udspillet sig i Ballum siden hans 80-års fødselsdag – at hente tidevandet ind – til sangen af samme navn.
Vadehavssang
Syng om livet i og ved Vadehavet. Melodien er "Den lille frække Frederik" eller "Mariehønen Evigglad" - så alle kan være med.
Find og tegn
Mange børn og voksne er ”tingfindere”. Tag på tur ved Vadehavet og saml opskyl. I kan måske finde muslingeskaller, sepiaskaller, krabbeskjold, gummihandsker, plastikdunke og meget andet. Tag det med hjem - fx som model for iagttagelsestegninger - sorter det i affaldsfraktioner, og smid det til restaffald eller genbrug.
Lysestage af blåmuslingeskaller
Ved hjælp af en limpistol, kan man fremstille lysestager af tomme blåmuslingeskaller indsamlet på en tur ved Vadehavet. Skallerne klistres sammen én efter én med limpistolen.
Der er et yndigt Vadehav
Der er ikke meget ”Vadehav” i vores nationalsang. Det vil denne opgave ændre på!
Eleverne klædes på til opgaven ved at sammenligne digtet ”Vadehavet”, skrevet af Jens Rosendal i digtsamlingen ”Balladen om Ballum” (Forlaget Melbyhus) fra 1981, med Nationalsangen af Adam Oehlenschläger fra 1823.