Til denne opgave skal I bruge en udstoppet fugl. Helst én der har en række karakteristiske kendetegn, f.eks. en gravand, en gråand (andrik), en stor præstekrave eller en anden art, der har ”lidt at byde på” rent visuelt.

Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:

• Hvorfor gør de det?
• Er vi også med i en fødekæde?
• Hvem spiser vi?
• Er der nogen som æder os?
• Hvad sker der hvis fødekæden går i stykker?
• Kan vi gøre noget, så fødekæden ikke går i stykker?

Leg herefter fødekædelegen som beskrevet, læg puslespil og lav en flot fødekædeuro i klassen.

Som udgangspunkt ser vadefladen helt død ud, men kigger man nærmere efter og graver lidt ned i sandet, vrimler det med liv.
Men hvor mange dyr er der egentlig på en kvadratmeter?

Gennem en øvelse hjemme i klassen sammelignes genkendelige ting fra hverdagen med Vadehavets dyreliv.

Collografi er en grafisk trykteknik, hvor man anvender en trykplade af pap. Det er nemt at arbejde med for eleverne, og så er det billigt! Eleverne lærer de udvalgte fuglearter at kende gennem den kreative proces, hvor de tegner, ”raderer” og trykker deres fuglemotiv. At arbejde med grafiske teknikker motiverer eleverne til at glemme motivets detaljer og i stedet fokusere mere på form, linjer og det særlige udtryk, som grafikken tilbyder. Den samlede produktion i klassen af i alt tre-fire udvalgte fugle i samme størrelse vil udgøre en smuk udstilling.

Denne opgave handler om at analysere omstændighederne for østersopsamling af den invasive stillehavsøsters, samt at se på konsekvenserne for det lokale økosystem.

Opgaven skal afleveres som en skriftlig rapport.

At kigge i mikroskop og få øje på Vadehavets mikroskopiske liv for første gang, kan være en øjenåbnende oplevelse. Har man aldrig set mikroskopiske organismer før, kan det også være svært at afkode, hvad det er man ser igennem linsen.

I denne forberedende opgave, skal eleverne to og to spille en Vadehavsversion af ”Hvem er Hvem?” De trækker hver en mikroskopisk organisme, og ved hjælp af spørgsmål, der kun må besvares med ja/nej, skal de pejle sig frem til, hvilken organisme den anden har trukket.

Denne leg er en kropslig udgave af sten-saks-papir. Legen giver eleverne en basal viden om alger og østers, træner eleverne i simple fødekædesammenhænge og styrker samtidigt elevernes samarbejdsevner og fællesskabsfølelse.

Strandskaden er let at kende med sin sorthvide fjerdragt, røde næb og røde ben. Den mindre præstekrave med de brune farver er snu - fx. når den spiller syg og lokker en fjende væk. I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til strandskaden og præstekraven, som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på ved Vadehavet. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe, så eleverne kan bruge allerede kendt viden når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Klyden er kendt for sine lange blågrå ben, sin sort-hvide fjerdragt og sit opadbøjede næb. Storspoven, som er Danmarks største vadefugl, har derimod et næb der vender nedad. Storspoven er også kendt som 'stor regnspove'.

I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til storspoven og klyden som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i på skolen og ude på vaden. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe.
Eleverne kan bruge allerede kendt viden, når de tager til Vadehavet og ser på fugle.