Høvdingebold 3. klasse 25/26
Høvdingebold er et idrætsstævne for 3. årgang med intentionen om at skabe et fællesskab på tværs af skoleområderne. Det er en af 3. årgangs første muligheder for at komme afsted til et idrætsstævne, og det skal derfor være en god oplevelse, og her er høvdingebold et fantastisk spil, hvor alle kan være med. Stævnet er niveaudelt.
- skabt på børnenes præmisser
- med garanti for sved på panden og masser af sjov
- der altid har et niveau, der passer til barnets alder og udvikling
Husk seneste tilmelding den 16.12 2025
Børnetjenesten
Børnetjenesten er et lærerigt, kreativt og kulturformidlende tilbud til de ældste børnehavebørn, hvor vi øver os i at være nysgerrige på nogle af de store spørgsmål i livet.
Børnetjenesten er ikke-forkyndende, og tager udgangspunkt i, at børn i 5-6 års-alderen er optaget af livets store spørgsmål. Børnene øver sig i at sætte ord på, hvad de selv tror og mener, de lytter til hinanden, og skaber sammen et rum, hvor der ikke er noget rigtigt og forkert, men derimod nysgerrighed og højt til loftet.
Volley 8. klasse 25/26
Volleyball for 8. klasse er et fleksibelt, sjovt og lærerigt spil. som mange af de unge ikke tidligere har prøvet kræfter med. Volleystævnet ligger op til en sjov dag, hvor fællesskab, progression og masser af boldberøring vil være grundstenene.
Husk seneste tilmelding den 31.10.25
Rundvisning: Fremtidsmennesket
Kom med på opdagelse i museets nyeste særudstilling, Fremtidsmennesket!
Året er 2035, og vilde teknologier er blevet hverdag: Du kan klone dine kæledyr, ændre dit udseende, fikse dit humør med et hjerneimplantat, og finde den perfekte partner med AI.
I dette forløb kommer eleverne med på en rundvisning i udstillingen, hvor de får chancen for at afprøve seks forskellige teknologier.
Rundvisning: Fremtidsmennesket
Kom med på opdagelse i museets nyeste særudstilling, Fremtidsmennesket!
Året er 2035, og vilde teknologier er blevet hverdag: Du kan klone dine kæledyr, ændre dit udseende, fikse dit humør med et hjerneimplantat, og finde den perfekte partner med AI.
I dette forløb kommer eleverne med på en rundvisning i udstillingen, hvor de får chancen for at afprøve seks forskellige teknologier.
Fremtidsmennesket: Galt eller genialt?
Forløbet tager jer med til år 2035, hvor spændende teknologier er blevet hverdag. Vi undersøger, hvordan man bedst forholder sig til den hastige udvikling, der sker med teknologi og videnskab - og hvordan vi mennesker kan forme fremtiden.
Fremtidsmennesket: Galt eller genialt?
Forløbet tager jer med til år 2035, hvor spændende teknologier er blevet hverdag. Vi undersøger, hvordan man bedst forholder sig til den hastige udvikling, der sker med teknologi og videnskab - og hvordan vi mennesker kan forme fremtiden.
Dødens dilemmaer: Fra ofring til eftermæle
Hvordan har synet på døden forandret sig gennem historien? Hvad er vi villige til at ofre for fællesskabet? Og hvordan ønsker vi selv at blive husket?
Hvordan vi forholder os til døden, siger meget om, hvem vi er. I dette sanselige og tværfaglige skoleforløb rejser eleverne gennem fortid, nutid og fremtid for at undersøge, hvordan døden har præget vores kultur og formet vores værdier.
Fortid: I en jernalderlandsby træffer eleverne valg i et dilemmaspil, hvor tro, tradition og sammenhold sættes på prøve.
Under Krigen: Samarbejde og besættelse
Fra 1940-1945 var Danmark truet på sin eksistens. Besat af en fremmed magt og underlagt dennes vilje. Nationens liv var på spil.
I dag ved vi hvem der vandt til sidst, og hvem der stod på den rigtige side. Men under krigen var det hele meget mindre tydeligt.
I begyndelsen slog de danske myndigheder hårdt ned på modstandsbevægelsen og krævede at befolkningen samarbejdede med nazisterne.
Senere i krigen blev samarbejde anset som værnemageri, og politikerne blev en del af den modstandsbevægelse, de få år tidligere havde forfulgt.
Under Krigen: Samarbejde og besættelse
Fra 1940-1945 var Danmark truet på sin eksistens. Besat af en fremmed magt og underlagt dennes vilje. Nationens liv var på spil.
I dag ved vi hvem der vandt til sidst, og hvem der stod på den rigtige side. Men under krigen var det hele meget mindre tydeligt.
I begyndelsen slog de danske myndigheder hårdt ned på modstandsbevægelsen og krævede, at befolkningen samarbejdede med nazisterne.
Senere i krigen blev samarbejde anset som værnemageri, og politikerne blev en del af den modstandsbevægelse, de få år tidligere havde forfulgt.