Styrk fællesskabet - en dag med aktiv trivsel

Navn
GAME Streetmekka Esbjerg

Dette undervisningsforløb foregår i GAME Streetmekka – et urbant aktivitets- og kulturhus fyldt med muligheder for bevægelse, kreativitet og fællesskab. Eleverne får her mulighed for at styrke deres trivsel og relationer gennem aktiviteter som streetbasket, fodbold, dans, parkour, skate og yoga.
Vi har udstyr til låns, men spørg gerne på forhånd. 

Romanjagt

Kom med på jagt efter den gode læseoplevelse! 

Romanjagten giver alle elever mulighed for at finde en bog, der fanger netop deres interesse – og derigennem opleve glæden ved at læse et selvvalgt litterært værk. Forløbet er designet til at styrke læselysten, forbedre elevernes evne til fordybende læsning og styrke deres generelle faglige koncentration. Forløbet sætter fokus på fordybelse, vedholdenhed og opmærksomhed – og på, hvordan både ydre og indre rammer påvirker vores evne til at engagere os i en tekst.

Poesimaskinen på Biblioteket i Thisted

Navn
KulturRummet

Nye medier fordrer nye udtryksformer. Det har vi på Biblioteket i Thy fået en særlig mulighed for at undersøge gennem Poesimaskinen og de andre digitale litterære værker, som fulgte med den.

Vi vil gerne invitere jer til, at I som klasse kan komme og udforske den digitale litteratur sammen med os ud fra et undervisningsmateriale udviklet af Litteratursiden.dk, Aarhus Kommunes Biblioteker, Helsingør Biblioteker, Herning bibliotekerne og Roskilde Bibliotekerne. Udviklingen af undervisningsmaterialet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

 

Børnenes Nytårstale

Navn
Aalborg Bibliotekerne

Ambitionen med Børnenes Nytårstale er at styrke børns stemmer og give dem mod, tryghed og handlekraft til at bruge deres stemme og engagere sig i den demokratiske samtale. 

UNICEF Danmark har udviklet undervisningsforløbet ”Børnenes Nytårstale – ordet er dit” til mellemtrin om taleskrivning, formidling og børns ret til at sige deres mening.

Biblioteket inviterer til et forløb, hvor klassen skiftevis skal arbejde med undervisningsmaterialet efterfulgt af to besøg på biblioteket og en mellemliggende opgave i at skrive en tale.

De forbudte bøger

Navn
Vejle Bibliotekerne

Forbud mod bøger er ikke et nyt fænomen. Lige så længe vi har ytret og utrykt os, har der eksisteret censur og kontrol. I dette skoletilbud præsenterer vi nogle af de ”farlige” bøger og dykker ned i årsager og konsekvenser af censur.

Nu om dage opleves en censureringsbølge i USA. Fra ”don’t-say-gay”-loven i Florida til Oklahoma, hvor bibliotekarer kan risikere op til ti års fængsel, hvis de opfordrer børn til at læse bøger, som – ifølge magthaverne – er seksuelt eksplicitte, obskøne eller på andre måder skadelige.

GØR DET SELV

Tilrettelæg selv et besøg på Esbjerg Kunstmuseum, hvor vores faste og skiftende udstillinger åbner for dialoger, udfordrer sanserne og udforsker verden. 

Her kan I altid opleve:

• Åbne magasiner med udtræksvægge fyldt med malerier

• Æstetisk laboratorium - et forundringskammer i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst

• Lad hænderne se - en interaktiv skulpturinstallation

• Wittgensteins Have - en duftinstallation, der fremkalder billeder

• Interaktive billed- og lydeksperimenter

KONTEKSTUELT

Kunstmuseets faste udstilling, Kontrapunkt, er komponeret som et flerstemmigt musikstykke, hvor kunstværkerne bidrager med deres selvstændige melodistemmer til en helhed.

Denne rundvisning tager udgangspunkt i samtaler i Kontrapunkt og fortsætter i museets åbne magasiner, hvor eleverne i mindre grupper skaber deres forslag til kontrapunktiske modsætninger og helheder.

FREMTIDEN FOR SIG

I denne rundvisning oplever og forholder vi os til kunstværker, der stimulerer tankerne om mulige fremtidsvalg.

Vi inddrager også Esbjerg Kunstmuseum som arbejdsplads. Hvilken baggrund har de ansatte? Har de arbejdet i andre sektorer? Work-life-balance?

SANSEDATA

Menneskets sanser har afgørende betydning for vores udvikling, viden og selvforståelse, og derfor er der en naturlig forbindelse mellem kunst og videnskab.

Med kunsten som kerne appellerer denne workshop på en undersøgende og inddragende måde til elevernes sanser og koblingerne mellem sanseindtrykkene.

NOGET HELT SÆRLIGT

Oplev den aktuelle særudstilling på Esbjerg Kunstmuseum guidet af museets dygtige rundvisere.

Esbjerg Kunstmuseums samling af moderne dansk kunst fra ca. 1920 til i dag sættes hvert år i perspektiv af skiftende særudstillinger, der ofte inkluderer international samtidskunst.