Sallys far bander (... ad helvede til)
Hvorfor er bandeord på én gang forbudte og fascinerende? Hvorfor er de overhovedet opfundet, når man aldrig må bruge dem? Og må man egentlig ikke det?
Projektet ønsker ikke at løfte moralske pegefingre, men derimod at indgå i en dialog med eleverne om sprogets magt, og om hvad hårde ord kan betyde for trivsel og konfliktniveau i klassen.
Fra råvarer til frokost, besøg Bilka Tilst
Er du madkundskabslærer og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden?
Prøv undervisningsforløbet "Fra råvarer til frokost", der kan bruges både i valgfaget i udskolingen og i det obligatoriske fag. Her inviteres eleverne til at dykke ned i en del af historien, og de får en forståelse for forskellige tilberedningsteknikker og grundmetoder i fremstillingen af elementer til smørrebrød. Og så prøver de selvfølgelig kræfter med madlavningen selv.
Mad for fremtiden
Hvordan hænger vores madvaner sammen med klima, sundhed og biodiversitet? Det spørgsmål undersøges i undervisningsprojektet Mad for Fremtiden, som henvender sig til elever i 6.-9. klasse og klæder dem på til at forstå madens betydning i den grønne omstilling.
I den gratis workshop får eleverne mulighed for at fordybe sig i de komplekse dilemmaer, der præger diskussionerne om fremtidens fødevaresystemer. De får indsigt i madens klimaaftryk, arealforbrug og bæredygtighed – og får samtidig chancen for at prøve kræfter med plantebaseret madlavning.
Kill your Darlings - Collage
OBS: Dette er ikke en workshop, men et undervisningsmateriale I selv kan bruge i klassen.
Papir- og tekstilkunstner Gitte Lægård har med støtte fra Statens Kunstfond og Børnekulturhuset lavet et undervisningsmateriale, som vi stiller gratis til rådighed for skoler. Det er designet til selvstændig brug i undervisningen og kan downloades som PDF sammen med tilhørende videoer nederst på siden.
Mod en ny tid: Stemmer fra retsopgøret
Hanstholm under Besættelsen
Skoleforløbet er et tilbud udviklet til netop skolebesøg med fokus på forenklede fælles mål i faget historie. Forløbet består af en kombination af rundvisning i bunkeren og undervisningsøvelser.
Skolerundvisning på Thisted Museum
I 2023 fik Thy et nyt "nationalmuseum" - Thisted Museum. På et besøg på Thisted Museum dykker vi ned i en eller flere af udstillingerne for at blive klogere på Thy-vinklen på Danmarks- og Verdenshistorien. Besøgets indhold aftales nærmere ved bestillingen og vi tilpasser efter ønskede emner. Tilbuddet er målrettet forenklede fælles mål.
Klatring 25/26
Har I lyst til at prøve kræfter med og bryde nogle grænser i højderne?
Så tilmeld jer et klatringsforløb.
Vi laver sportsklatring på Viborg Ungdomsskoles udendørs klatrevæg.
Vi stiller al udstyr til rådighed, og forløbet vil som udgangspunkt foregå på Reberbanen 13 i Viborg.
Vi forventer, at eleverne møder op i tøj de kan bevæges sig i.
NB! 9 elever ad gangen er aktive omkring klatring. Læreren har ansvaret for at aktivere de øvrige elever i klassen
Førstehjælp ved hjertestop 25/26
På kurset bliver eleverne undervist i førstehjælpens tre hovedpunkter:
- Skab sikkerhed
- Giv førstehjælp
- Tilkald hjælp
Ungdomsskolen stiller det nødvendige udstyr til rådighed.
Tal i butikken, besøg BR Tilst
Er du matematiklærer og vil gerne vise dine elever, hvordan matematik bruges i den virkelige verden?
OBS! BR Tilst er fuldt booket i skoleåret 25/26!
OBS! BR tager ikke imod besøg i perioden 1. nov.-1. jan. grundet juletravlhed!