Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme i børnehaven.

Kveller er en etårig plante. Den vokser i salte miljøer, på den høje del af vaden, og ofte lige på på overgangen mellem vade og marsk. Kveller gror også i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken. Kveller er tilpasset til at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, som tilbehør til en æggemad eller man kan lave salt eller tærte af den. Der må plukkes til eget forbrug.

Tidevandet er et svært fænomen at forstå. Hvor forsvinder alt vandet hen og hvorfor forsvinder det?

For at forstå Vadehavet, skal man lære noget om tidevandet. Det markante tidevand er det, der gør Vadehavet anderledes end andre kyststrækninger i Danmark. Vadehavet rummer ufatteligt mange dyr, som er tilpasset et liv i en tidevandszone. Det gør området attraktivt for de mange trækfugle, der hvert forår og efterår mellemlander i Vadehavet. Fuglene nyder godt af det rige dyreliv, når de skal have ”tanket op” til deres videre rejse.

Gennem tiden har mennesker brugt havet og vandløb som transportveje. Vadehavet har nærmest fungeret som en motorvej, der forbandt Vadehavsegnen med resten af Europa. Fra udskibningssteder langs Vadehavet, blev stude og jydepotter udskibet, og de danske søfolk bragte bl.a. fliser med hjem. De hollandske fliser, der har prydet mange vægge i Vadehavsområdet, kan i dag særligt ses på Vadehavsøerne.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990´erne.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Diget er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. De er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Når man ser ud over landskabet ved Vadehavet, fylder himlen meget! Det gør himlen også i flere af maleren Emil Noldes billeder.

Mal billeder af himlen over Vadehavet og udstil jeres billeder i børnehaven.