Med udspring i T.H. Marshalls Medborgerskab og social klasse tilbyder biblioteket oplægget Lokalt medborgerskab - brug din stemme.
Oplægget er baseret på Marshalls tanker om det lige medborgerskabs rettigheder og pligter i en dynamisk kapitalistisk økonomi, som eleverne vil blive introduceret for i oplægget.
Opretholdelsen af stærke demokratiske institutioner er en hjørnesten i et velfungerende demokratisk samfund og de styrkes bedst ved at repræsentere medborgernes interesser.
Så!: I oplægget vil eleverne få en introduktion til, hvordan det aktive medborgerskab kan se ud på lokalt plan.
Oplægget er rettet og henvendt direkte til eleverne. Oplæggets fokus er altså ikke på overordnede procedurer, valghandlinger og hvem der sidder i kommunalbestyrelsen, men derimod på at give dem aktive redskaber til at deltage og få medbestemmelse i deres lokalområde. Derfor vil eleverne blive oplyst om hvor de kan orientere sig i kommunale beslutninger, der vedrører dem (buskørerplaner, tilbud til psykiske sårbare, ungdomsskolen etc.) eller hvordan de selv kan lave deres egen forening, der varetager lige præcis deres interesse, hvad end det er en politisk sag eller en sten-saks-papir-klub.
Til sidst skal eleverne selv enten formulere et høringssvar eller starte en lille forening. Dette er for at eleverne selv kan opleve, hvordan det er at være en aktiv medborger, der benytter sine borgerlige rettigheder.
- Eleven kender til begreberne Medborgerskab, samt rettigheder og pligter i dennes kontekst
- Eleven har fået indblik i deres egne deltagelsesmuligheder i lokalsamfundet
Oplæg v. bibliotekaren
Aktiv medborgerskabsøvelse v. eleverne
Forløbet kan holdes alle steder - det aftales ved kontakt
Tilmelding til Kristian Huss