Navn
KulturRummet
Indsendt af den
Billede
Materialer
Visning på kort
Ingen adresse/Vis ikke på kort

På et nationalt plan bliver der i disse år talt om decideret læsekrise og læsehad hos børn og unge.

Mange elever på en ungdomsuddannelse har et negativt forhold til læsning. De forbinder læsning med skole og pligt og har for en stor del mistet al motivation og glæde ved at læse.

Læserservice er en metode og et forløb til jer, der ønsker at øge læseglæden og læselysten hos eleverne. Metoden tager udgangspunkt i, at den gode læseoplevelse er individuel! Der findes måske ikke en læser til enhver bog, men der findes en bog til enhver læser!

Læserservice er en metode, en vej, til at finde rette bog til rette læser. Da hensigten og målet med forløbet er at vække motivation, læseglæde og læselyst er det vigtigt at understrege, at forløbet ikke kan være en del af et pensum i fagene. Pointen med forløbet er nemlig, at eleverne gerne skal få fornemmelsen af, at denne form for læsning er af lyst og ikke af pligt. Derfor er der heller ingen krav eller regler for læsningen – everything goes! 

Forløbet starter med en undersøgelse af klassens interesser og positive læseoplevelser, hvorefter der laves et individuelt skriftligt læserserviceinterview. Ud fra disse interviews finder bibliotekaren en bog til hver enkelt elev. Efter ca. en måned skal bøgerne afleveres og evalueres således bibliotekaren kan finde den næste bog osv. 

Forløbet er krævende, da det helst skal strække sig over hele skoleperioden fra eleverne starter til de er færdige. Besøgene fra biblioteket er månedlige (ikke i læseferie- og eksamensperioden) og ved nogle af besøgene laver bibliotekaren højtlæsning, booktalks eller guidet fælleslæsning med eleverne som led i at fremme læsemotivationen og læseoplevelserne. Det betyder, at der skal afsættes tid i den enkelte lærers årsplan til forløbet. 

Men hvor er det faglige udbytte så for jer? Jo, hvis man, som os, tænker forløbet som en investering på den lange bane, så er læserservice med til at skabe stærkere læsere og skribenter med et større ordforråd og, forhåbentlig, øgede refleksionsevner. Derudover vil det, i teorien, kunne medvirke til en større tolerance og motivation overfor læsning generelt, hvilket er en fordel i forhold til skolearbejdet både på skolen og i hjemmet.  

Gratis
Ja
Overordnet målgruppe
Hele året
Ja
Email
metmoe@thisted.dk
Pris
Målgruppe
Formål

Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet

Sted

Forløbet foregår både i klasselokalet, på biblioteket med mulighed for andre lokationer

Beskrivelse af tilmeldingsproceduren

Tilmelding til Mette Fuglsang

Vis ikke på profil
Afbrudt
Skjul kontaktformular
Afbrudt
Hvem kan få tilskud
Kommunale institutioner