Informationssøgning 7. - 9. kl.
Skal dine elever blive kompetente til at finde og vurdere informationer både i det daglige og i forbindelse med deres opgaver? Med dette besøg kan du sammensætte tingene, som det bedst passer til dig og dine elevers behov.
Alle moduler har indbygget små øvelser, så eleverne får prøvet de forskellige funktioner. Det er derfor vigtigt, at de medbringer PC eller iPad og mobiltelefon.
Du kan selv sammensætte dit besøg ud fra de forskellige moduler.
Forløbet kan med fordel ske i forbindelse med opgave- eller projektskrivning.
Romanjagt
Vil du sætte fokus på litteratur og læsning i udskolingen? Så kom med på jagt efter den gode læseoplevelse! På en romanjagt skabes rammerne for, at alle elever kan få en god læseoplevelse gennem deres eget læselandskab, booktalk og selvvalgt litteratur.
Forløbet er udarbejdet af Kristiane Hauer og hentet fra Læsesporet.
Kend dit bibliotek- Bibliobitterne 3. kl.
Bibliobitterne er en sjov og anderledes bibliotekspræsentation for 3. årgang.
Eleverne inddrages i en spændende, fiktiv rammefortælling, hvor de skal hjælpe kong Biblo med at finde de forsvundne bibliobitter, som med deres rumskib er styrtet ned på biblioteket og spredt for alle vinde.
De digitale detektiver 2-3. kl.
Har I også brug for at sætte fokus på sandheder og løgne (mis- og desinformationer) i jeres klasse?
I samarbejde med youtuber Rasmus Kolbe alias Lakserytteren har vi udviklet et spil, der skal give eleverne en større forståelse for at undersøge de informationer, de møder med en vis skepsis.
De digitale detektiver 4-6. kl.
Detektiv Lakse har brug for dine elevers hjælp. Eleverne forvandles i dette forløb til 'digitiver', når de skal hjælpe detektiv Lakse og hans kælegris Gumlegøj med at løse mysteriet i byen Sladderup.
Hvordan regner man egentligt ud, om noget er misinformation eller desinformation?
Hvem vil være litterær? 5. kl.
Klar, parat, læs!
Har din kommende 5. klasse nerver af stål, is i maven og skarpe hjerner, kan det måske være dem, der løber af med sejren som vindere af den nervepirrende litteraturquiz 'Hvem vil være litterær?'.
Forløbet starter hjemme hos jer selv, fortsætter hos os på Viborg Bibliotekerne og for én heldig klasse går turen hele vejen til regionsfinalen på DOKK1 i Århus.
Lige straks åbner tilmeldingen for denne fantastiske begivenhed, der virkeligt kan give eleverne en oplevelse af læselyst, holdånd og fællesskab.
Sæt krop på kunsten
Eleverne skal arbejde kropsligt med kunstværker. I øvelserne skal eleverne samarbejde, bruge forestillingsevnen og arbejde med mimik, drama og kropssprog.
Materialet kan bruges på egen hånd i hele museets åbningstid.
Materialet er i udgangspunktet udviklet i samarbejde med en 2. klasse på Boldesager Skole, men kan tilpasses og benyttes på mange klassetrin.
Jeg ser / jeg tænker
Eleverne skal arbejde med ord og billeder, og med en enkel metode opbygge små digte til kunstværker.
Materialet er i udgangspunktet udviklet sammen med en 2. klasse fra Boldesager Skole, men kan bruges på mange klassetrin.
MIT MUSEUM
Mit Museum er et tilbud fra Esbjerg Kunstmuseum, hvor I får mulighed for at skabe jeres egne billeder i digitalt samarbejde med professionelle kunstnere.
I Mit Museum har udstillingsaktuelle kunstnere og kunstnere, der er repræsenterede i museets samling, udviklet multiples direkte til platformen Mit Museum på museets hjemmeside.
DEEPFAKE - mellem trussel og satire
Læringsforløb på Vejle Tekniske Gymnasium.
Skal deepfakes i politik blot betragtes som et humoristisk indspark - eller udgør de i virkeligheden en trussel imod demokratiet.
I dette forløb arbejder vi med generativ kunstig intelligens og deepfakes. Eleverne lærer at generere billeder ud fra tekst og lave kampagne-
materiale med anvendelsen af kunstig intelligens.
Vi tager afsæt i danske og internationale eksempler på deepfakes og diskuterer de etiske og lovmæssige gråzoner, der opstår med brugen af disse teknologier.