Dyrk bakterier fra dine omgivelser Bakterier
Tag dine elever med på Social- og Sundhedsskolen i Skive, hvor de får mulighed for at tilegne sig viden om mikroorganismers skadelige, men også gavnlige virkning på vores kroppe.
Hvordan ser bakterierne ud og hvad hedder de? Eleverne kigger i mikroskop på bakteriepræparater, som de selv har dyrket i petriskåle på egen skole.
Herudover får de også viden om og kendskab til god køkkenhygiejne samt opbevaring af madvarer.
Hvad sker der, når nogen dør?
Når døden rammer tæt på barnet…
Døden er prisen for livet. Den er naturlig, men for nogle indtræffer den alt for tidligt, og så er det uden tvivl sværere at være i for børn. De er jo – ligesom vi andre – flasket op med, at man dør, når man bliver gammel. Med det sagt er det næsten altid svært for børn at forholde sig til livets cyklus. Savnet af afdød bedstemor kan jo være lige stort.
Oplæg om erhvervspraktik
Din 8. eller 9. klasse skal ud i den obligatoriske erhvervspraktik, og de har sikkert mange gode og spændende spørgsmål omkring denne.
Jeg tilbyder at komme ud i klassen og holde et oplæg for eleverne omkring erhvervspraktikken.
Mit oplæg vil give svar på mange af elevernes spørgsmål, både store som små, men giver også plads til elevernes egne spørgsmål til praktikken.
Jeg vil gerne i dialog med eleverne om:
Robotter, automatisering, effektiv produktion
De fleste kender primært til de robotter, de møder i hverdagen eller på offentlige institutioner, f.eks. robotplæneklippere og robotstøvsugere. I dette forløb vil eleverne lære om, hvordan selve processerne bag opbygningen af robotter foregår, samt hvordan man kan optimere på disse.
Undervisningsforløbet er udarbejdet af https://aabenvirksomhed.dk/da-skolen/ og sammenkoblet med et besøg hos Envases Group i Skive.
100 gange varmere end solen
På Jydsk Plade Bearbejdnings Center i Rødkærsbro udnyttes de nyeste teknologier i produktionen af metalkonstruktioner til blandt andet flyindustrien. Det er et imponerende syn, når laserskæreren med temperaturer op til 600.000 grader laver et fint snit i op til 25 mm tykt stål.
Fra råvarer til frokost - Føtex Viborg
Kom ud og mød en detailslagter i Føtex Viborg og oplev, hvordan de arbejder med mad og madlavningsteknikker.
I dette undervisningsforløb til madkundskab skal eleverne sylte, bage og lave kødpålæg, som skal samles til traditionelle stykker smørrebrød.
På besøget oplever eleverne, hvordan et professionelt køkken fungerer. De ser, hvordan råvarerne bliver behandlet inden de ender i køledisken eller i delikatesseafdelingens montre og stifter bekendtskab med nogle af de karriereveje, man kan vælge, hvis man brænder for at lave mad.
Matematik på bilværkstedet - Ejner Hessel
Hvad sker der, når en bil kommer på værksted, og hvordan finder mekanikerne egentlig ud af, hvad der helt præcist er galt med bilen?
I dette undervisningsforløb til matematik lærer eleverne, hvordan de matematiske kompetencer problembehandling, ræsonnement og tankegang kommer i spil i jobbet som bilmekaniker.
Derudover indeholder forløbet også spillet Værkstedet, der tager udgangspunkt i mekanikerens dagligdag. Her skal eleverne opstille hypoteser, bruge udelukkelsesmetoden og benytte sig af logiske strategier for at gennemføre spillet.
GEOVENT - på engelsk eller tysk
Sukker du og klassen efter at afprøve sprog i praksis?
Så er dette virksomhedsbesøg måske noget for jer:
I får mulighed for at besøge GEOVENT, der designer, producerer og sælger udsugning og ventilation, og møde GEOVENTs medarbejdere, der varetager meget forskellige arbejdsopgaver.
I forbindelse med besøget hos GEOVENT foregår introduktion, rundvisning samt dialog og spørgsmål på engelsk eller tysk.
Styr på dine penge!
Få kendskab til de faktorer, der påvirker en privatøkonomi med en praksisorienteret vinkel, de unge kan relatere til.
Matflip, innovation og anvendt matematik
Prøv dine matematiske færdigheder af i praksis via forskellige udfordringer hos Bygge & Anlæg.
Eleverne bliver stillet over for en matematisk udfordring fra dagligdagen. Udfordringen skal løses i grupper hjemme i klassen. Grupperne definerer hvilke matematiske færdigheder, de har gjort brug af. En af disse udvælges, hvorefter gruppen laver en video til en af 6. klasserne på egen skole omkring den valgte færdighed.